Vild med dans – The Musical
3 Stjerner
Skrevet af Eleonore af Schaumburg-Lippe
”Vild med dans – The Musical” som netop nu er at se på Østre Gasværk Teater kommer i den grad til at skille vandene.
For dem som er faste TV fans af Vild med dans vil forestillingen være fornøjelig underholdning. Men for dem som er fans af musicals, og for dem som ser frem til en teateraften vil forestillingen desværre være en skuffelse.
Vild med dans – The Musical burde ikke beskrives som en musical, for at det skal være en musical, skal skuespillerne synge, i stedet er der to sangere på scenen, James Sampson og Gry Trampedach, de to gør det vældig godt med deres flotte sangstemmer, men ingen af skuespillerne eller danserne synger, andet end at de synger med.
Historien i stykket er, at nu kan ganske almindelige danskere være med i Vild med dans, meningen er at man skal komme bag scenen på tv programmet Vild med Dans, men dette ønske om at formidle frygt og usikkerhed kommer aldrig rigtig til at fænge og ramme publikum.
Skuespilleren Troels Thorsen spiller den professionelle publikumsopvarmer Ulrik, og det gør han ganske troværdigt, man kommer næsten i tvivl om han er professionel publikumsopvarmer eller ej.
Dertil er der en sidehistorie, som skuespillerne Niels Ellegaard og Camilla Bendix spiller hovedrollen i. Niels Ellegaard er en af de ganske almindelige danskere, som skal være med i Vild med Dans, og hans ekskone spillet af Camilla Bendix er producer på Vild med Dans, de to ellers ganske dygtige skuespillere skal spille kærlighedshistorien i stykket og Niels Ellegaard kaster sig ud i dansetrinene. Det slipper de desværre ikke helt godt fra.
Historien bliver for tynd, og replikkerne lidt for tamme til rigtig at fortælle en historie, som burde være teaterdelen i denne opsætning.
Vild med dans – The Musical er en danseforestillingen først og fremmest. Morten Kjeldgaard, Michael Olesen og Asta Björk Ivarsdottir er fabelagtige dansere, som vi kender fra Vild med dans på TV, og de gør det fabelagtigt i denne opsætning.
Resten af dansegruppen bestående af Mille Gori, Lise Koefoed, Iben Dorner, Katrine Nørgaard, Rasmus Grandt, Anet Lotus Jensen og Troels Graakjær, som måske er lidt mere ukendte, men stadigvæk kendte fra andre sammenhæng er lige så fabelagtige dansere, der gør det fabelagtigt i denne opsætning.
Kostumerne og dem er der heldigvis rigtig mange af er betagende, overdådige, storslåede, ”rigtige” dansekostumer. Kostumerne er i sig selv en stor fornøjelse at se.
Hvis man som publikum ser frem til at se en danseforestilling med storslåede kostumer og dejlig musik vil man få en ganske underholdende aften.
Men nu er Vild med Dans – The Musical slået op som en musical og opsat på den helt fantastisk scene som Østre Gasværk Teater scene er.
Medvirkende: Niels Ellegaard, Camilla Bendix, Troels Thorsen Morten Kjeldgaard, Michael Olesen, Asta Björk Ivarsdottir, Mille Gori, Lise Koefoed, Iben Dorner, Katrine Nørgaard, Rasmus Grandt, Anet Lotus Jensen og Troels Graakjær
Instruktør: Rolf Heim
Dramatiker: Thomas Markmann
Scenograf og kostumedesigner: Karin Betz
Kostumeassistent: Henrik Børgesen
Koreograf: Peter Friis
Kapelmester og Musikalsk arrangør: Mikkel Gomard
Orkesterarrangør: Mikkel Gomard og Daniel Johannes Johansson
Sangere: James Sampson og Gry Trampedach
Premiere: 22.02.2020