Giuseppe Verdis Opera ´Aida´ markerer Opera Hedelands 20 årsjubilæum, og det er på alle måder et godt valg. Musikken er vidunderlig, og handlingens krigstema er desværre uhyggeligt aktuelt. Kærligheds- og jalousidramaet mellem Aida og Amneris er et af de store omdrejningspunkter for handlingen. Aida er slave hos Amneris, men er i virkeligheden datter af Etiopiens konge. De to damer er begge forelskede i Radamés, der er officer i den egyptiske hær. Radamés på sin side er forelsket i Aida og ønsker ikke at gifte sig med Amneris, da hendes far tilbyder det, efter han har ført Egypten til sejr. Der smedes rænker, så det basker. Amneris har med kvindelig intuition opfattet, at Radamés er interesseret i Aida. Hun holder derfor øje med ham, og hun fortæller Aida, at Radamés er død i krigen, hvilket får hende til at afsløre sine følelser for ham. Aidas far får hende til at lokke Radamés i en fælde, så han afslører hemmeligheder om sit land. Amneris forsøger at få Radamés til at glemme Aida, men han vil hellere dø end leve uden hende og vil ikke forsvare sig mod de anklager, der rejses mod ham. Han bliver dømt til at blive begravet levende. Aida opsøger ham, og de afventer sammen døden.

En af operaens kendteste passager er Triumfmarchen, der blev komponeret til åbningen af Suez-kanalen i 1869 og efterfølgende indlemmet i Aida, der havde premiere i 1871. Der er ikke elefanter eller kameler med, når Triumfmarchen lyder fra orkestergraven i denne udgave. Til gengæld er Amneris iført guldkjole og sat op på en rund piedestal. En mængde statister hæfter gigantiske guldlamé stofstykker fast på den og skaber derved et bølgende guldhav. Det gav en flot effekt, der kunne ses i hele amfiteatret.

Yana Kleyn og Andrea Pellegrini synger de to kvindelige hovedpartier. Yana Kleyn er Aida og har en stemmepragt omvendt proportional med hendes spæde ydre. Andrea Pellegrinis mezzosopran klinger fantastisk. Det er hos Pellegrini, dramaet for alvor folder sig ud og viser en mangefacetteret kvinde, der ikke skyr nogen midler for at vinde den mand, hun vil have. Ved siden af hende er Aida en anelse mere fersk i sin åh så ædle kærlighed. Det er Kleyn og Pellegrini, der bærer forestillingen. Vi føler med dem og gribes af deres intense følelsesregister. Dermed ikke være sagt at Kjetil Støa, Tadas Girininkas, Lars Fosser, Steffen Bruun og Per Jellum ikke leverer overbevisende præstationer.

Koret illuderer både slaver i dybrøde kapper og i egyptisk guld. De er instrueret godt af Jannik Elkjær, der har lavet en koreografi, der er ferm og velfungerende.

Scenografien består af to store trætrapper, der skærmer orkesteret. De sidder noget indeklemt under scenetaget, men i tilfælde af regn er det naturligvis en fordel.

Rodula Gaitanou har instrueret, og han får både krigs- og kærlighedsdrama til at fungere.

At være til forestilling i Opera Hedeland er en totaloplevelse. Amfirummet med udsigt til scenen og søen, der i årets forestilling illuderer Nilen, lægger stemningen med det samme. Der er opstillede borde, så man kan spise enten medbragt mad eller købe en delikat picnic, der i år for første gang leveres af firmaet Noon. Maden er anrettet i flotte glas, der afleveres efter spisning – fedt tiltag, at engangsemballagen udfases.

Det var svært ikke at have en god aften.

Til næste år opføres Rossinis Askepot.

Aida af Giuseppe Verdi
Instruktør: Rodula Gaitanou
Assisterende instruktør: Anna Sofie Keller Brandsborg
Dirigent: Carlo Goldstein
Scenograf/lysdesigner: Simon Corder
Kostumedesign: Gøje Rostrup
Kormester: Filipe Carvalheiro
Koreograf: Jannik Elkjær
Medvirkende: Yana Kleyn, Kjetil Støa, Andrea Pellegrini, Tadas Girininkas, Lars Fosser, Steffen Bruun, Per Jellum, Kristine Nowlain
Varighed: 3 timer inkl. pause
Spilleperiode: 5., 12. og 13. august
 

RELATEREDE ARTIKLERMERE FRA FORFATTEREN