Richard Strauss´ opera ´Ariadne på Naxos´ er i sin oprindelige udgave fra 1912 og varede på det tidspunkt ca. 30 minutter. Fra 1916 har den dog varet en del længere og er nu helt oppe på to timer og 45 minutter. Så der har været noget af en udvikling.
Det Kongelige Teater har inviteret engelske Katie Mitchell, der har bearbejdet operaen. Den består af to dele startende med et forspil. Et rigt ægtepar skal fejre deres sølvbryllup og vil have både en opera og et mere muntert commedia del arte indslag. Parret og deres personlige assistent vil have festens program komprimeret, så det bliver bestemt, at opera og komedie skal slås sammen og spilles på samme tid.
Mitchell har flyttet operaen til nutiden, personerne har overordnet moderne tøj på, og flere af dem optræder med deres mobiltelefoner. Scenografien af Chloe Lamford har lavet et sceneri i ægteparrets hjem, hvor man ser en kæmpe stue fra siden. I den ene ende er opstillet stole til det publikum, der skal nyde de optrædende, og i den anden er der lavet et interimistisk scenerum. Der er flere skønne typer med, og især i første afdeling af forestillingen – kaldet forspillet, gøres der grin med, hvordan der arbejdes med forberedelse af opera. Der fokuseres på de tit modsatrettede interesser, der er mellem kunstnere og de, der har bestilt (læs – skal betale) for kunstværket. Jens Christian Tvilum er ubetalelig i stramtsiddende lyserød sweatshirt og bukser, hvor der er afstand mellem sko og det nederste af buksebenet. Den personlige assistent (Katrin Weisser, der kun taler) er iført et beige jakkesæt, og frustrationerne lyser ud af hende.
Katie Mitchell leger i sin opsætning med kønnet, så mænd klæder sig som kvinder, og kvinder som mænd, og det er end ydermere i bukseroller, så der seriøst byttes om. Der er ikke så meget nyt under solen i, at ingen personer er lige, hvad vi regner med. Det giver tit mening, men hos Mitchell er det mest anstrengende og vanskeligt at følge med i.
Det er en sjov ide, at det komiske og det seriøse (også i det oprindelige forlæg) skal slås sammen for at spare tid. Der kan bestemt også være en pointe i sammenligningen og et praj om, at kunsten er foranderlig. Her er det bare, som om skiftet mellem komik/tragik/seriøsitet smelter for meget sammen. Midt i en tragisk scene, hvor Ariadne er i sorg over at have mistet sin elskede, får hun en sjov hat på – godt så!!
Det skal slås fast med det samme, at alle medvirkende – sangere, skuespillere og musikerne i kapellet under ledelse af Giedre Slekyte gør det aldeles fremragende
Spanske Serena Sáenz som den mandeelskende Zerbinetta i en forrygende og sjov kjole med lys i, er yndig, sjov og velsyngende. Amerikanske James McCorkle er et flot stykke mandfolk, og man forstår, at Ariadne sunget fantastisk og indlevende af Ann Petersen, bliver betaget. Herligt at Det Kongelige Teater kan få så gode kræfter ind som gæster.
Andreas Landin, Gert Henning-Jensen, Jacob Skov Andersen og Simon Duus udgør et muntert firkløver af herrer, der gør kur til Zerbinetta. De er alle iført lysende mavebælter, og især Gert Henning-Jensen bevæger sig imponerende, når han springer op og ned ad et opstillet bord, mens han laver obskøne bevægelser.
Richard Strauss´ musik er smuk, men en anelse kedelig, og der er ingen melodier, der hænger i øregangene efterfølgende.
Forestillingen har den pointe, at kunsten skal forandre sig, og det er svært at være uenig i.
Men hele foretagendet er svært at følge med i, og nærstudie af programmet hjælper trods flere lærde artikler ikke rigtigt.
Ariadne på Naxos af Richard Strauss på Operaens store scene
Medvirkende: Katrin Weisser, Elisabeth Jansson, Michael Kraus, Ann Petersen, Jamez McCorkle, Jens Christian Tvilum, Johannes Sejersted Bødtker, Marcus Dawson, Ian Bjørksvik, Serena Sáenz, Andreas Landin, Gert Henning-Jensen, Jacob Skov Andersen, Simon Duus, Marlene Metzger, Frida Lund-Larsen, Fanny Soyer
Dirigent: Giedre Slekyte og Det Kongelige Kapel
Iscenesættelse: Katie Mitchell
Genopsætningsinstruktør: Robin Tebbutt
Scenografi: Chloe Lamford
Kostumedesign: Sarah Blenkinsop
Koreografi: Joseph Alford
Lysdesign: James Farncombe
Genopsætnings lysdesigner: Pierre Lafanechere
Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 13. marts til 14. april 2024
