I september 2022 tog Det Kongelige Teater livtag med Rossinis komiske opera ´Askepot´ fra 1817. Nu er turen kommet til Opera Hedeland, hvor omgivelserne er en stor del af scenografien. I det store amfiteater er der udsigt til scenen og bag denne en sø, der endda har en lille ø.
Hos Rossini hedder Askepot Angelina, hun har en fordrukken stedfar og to halvsøstre i stedet for en stedmor og to stedsøstre. Den famøse sko er erstattet af to armbånd, hvor prinsen får det ene i pant.
Relationen mellem stedfar og Angelina er ikke på nogen måde hjertelig. Udover at være fordrukken er han også forgældet og tænker udelukkende på sig selv. Han lyver, så det er en lyst, når det passer i hans kram, og han har for eksempel ingen skrupler med at lyve sin steddatter død, da han bliver spurgt til hende.
Mellem Angelina/Askepot og halvsøstrene er relationen heller ikke noget at råbe hurra for. De mobber og koster rundt med hende i et væk, så Askepot til tider må tage tilflugt i en lille løvhytte, som er det eneste sted, hun kan kalde sit eget. Til gengæld er Askepot ikke som i så mange udgaver bare en lille pige, der venter på at blive reddet. Hun ved, hvad hun stræber efter, stiller krav og holder fast i det. Hun vil gerne have en mand, og han skal ifølge hende være respektfuld, kærlig og god.
Søstrene karakteriseres af både prinsen og hans tjener som uforskammede, lunefulde og forfængelige. Dertil kunne man føje, at de er forkælede, snobbede og dumme. Det er til gengæld også det, der gør dem virkelig sjove. I Opera Hedelands opsætning er de meget af tiden iført gammeldags mamelukker, og da de skal have fine kjoler på for at gøre indtryk på ham, de tror er prinsen, er deres kjoler farvestrålende på den lidt tarvelige måde – ret sjovt.
Handlingen er i bogstaveligste forstand eventyrlig og tager afsæt i det gamle folkeeventyr om Askepot. Der er forviklinger, forklædninger, en frelsende engel i en tiggers skikkelse, og så er der selvfølgelig kærlighedshistorien mellem Askepot og prinsen. Der spoiles nok ikke for meget, hvis man antyder, at det hele nok skal ende godt til sidst. Det er i bund og grund en poetisk komedie, og med undtagelse af Askepots sang synges der forestillingen igennem i dur. Musikken er melodisk, og arierne er fyldt med koloratur, der må være vanskelig at mestre.
Hollandsk fødte Francine Vis synger hovedpartiet som Angelina/Askepot, og hun er forunderlig og ser skøn ud, hvad enten hun er iført sin mere pjaltede kjole sin balkjole eller til sidst brudekjole. Hun spiller godt op til de uartige søstre, der vittigt bliver spillet/sunget af Sophie Haagen og Johanna Nylund. Også de mandlige solister, Conny Thimander, Teit Kanstrup, Tadas Girinninkas og Simonas Strazdas er skønne og sjove.
Koret af udelukkende mænd er velsyngende. De bidrager til løjerne, når de laver ballade ved prinsens store middag, når de fremdrager store champagneflaskeballoner og i andet akt, når de i samlet flok bliver til en stor karet til prinsen, når han skal ud at finde sin udkårne.
Orkestret under ledelse af dirigent Nathanaël Iselin sidder under en stor overdækning, hvilket for instrumenter og musikeres skyld nok er en god ide, men det ville være skønt, hvis der var mere udsyn til dem.
En lille kunstigt fremstillet dam med trædesten som gangsti spiller forestillingen igennem en rolle, når de optrædende enten slås, skændes eller har livsforandrende samtaler. Helt symbolsk bliver det, da prinsen skubber Askepots stedfar i vandet. Så er symbolikken til at tage og føle på. Symbolsk og sjovt er det også, når tiggeren/filosoffen på vej til ballet samler et stort græskar op. Så er vi tilbage i det eventyr, vi kender.
I et amfiteater som Opera Hedelands kan nærmest alle i publikum se scenen med fuldt udsyn. Imidlertid er en af udfordringerne, at mange sidder ret langt fra scenen, så detaljer kan være lidt vanskelige at opsnappe.
Det ændrer dog ikke ved, at hele konceptet og den samlede oplevelse, når man kommer til en forestilling i Opera Hedeland, er forunderlig. Man følger, at aftenen skrider frem, og når mørket er faldet på, er der lysshow for alle pengene ud over søen. Det er et fantastisk skue og ikke noget, en indendørs forestilling kan hamle op med.
Man kan medbringe sin egen mad eller tilkøbe en meget delikat picnic-anretning, og der er mange borde at sidde ved.
Det bliver til en totaloplevelse, man ikke har lyst til at snyde sig selv for.
Askepot
Komponist: Rossini
Instruktion og visuelt koncept: Freja Friberg Lyme
Dirigent: Nathanaël Iselin
Kormester: Filipe Carvalheiro
Kostumedesign: Marie Due Jørgensen
Lysdesign: Lasse Svarre Christiansen
Repetitør og scenisk akkompagnement: Elena López Gorriz
Lyddesign og afvikling: Claus Pedersen
Libretto, oversættelse og afvikling: Kamilla Pontoppidan Haderup
Medvirkende: Francine Vis, Conny Thimander, Teit Kanstrup, Tadas Girininkas, Sophie Haagen, Johanna Nylund, Simonas Strazdas
Mandskor med 19 sangere
Opera Hedeland Festivalorkester med koncertmester Emma Steele
Varighed: 3 timer inkl. en pause
Forestillingen spiller den 5., 11. og 12. august 2023.
