Det har været sæson for Bizets Carmen om sigøjnerpigen Carmensita, der arbejder på en tobaksfabrik i Sevilla. I sommer foregik det under åben himmel i Opera Hedeland, men nu er Carmen trukket indenfor på den store scene i Operaen i København.
Carmen er smuk, har sexappeal, og de fleste mænd falder for hende. Hun er sig sin seksualitet bevidst, og hun gør, hvad hun vil. Hun vil have sin frihed, om hun så skal dø for den, synger hun. Det bliver hendes endeligt, da hendes forsmåede elsker Don José stikker hende ihjel. Han har for så vidt også skullet stå model til meget. Han har ladet hende flygte fra hendes fangenskab, og han har på den konto selv været i fængsel. Derefter er han på Carmens opfordring deserteret fra hæren for at slutte sig til hende for at blive smugler. Carmen på sin side er ligeglad. Hun er faldet for toreadoren Escamillo, og hun lader sig ikke skræmme tilbage til Don José.
Carmens kvindelige modstykke er det unge dydsmønster Micaëla – meget symbolsk iført hvidt. Hun er sendt til byen af Don Josés mor for at forsøge at få ham med tilbage til moderen. At Micaëla så selv har et godt øje til Don José forklarer muligvis, at hun lader sig koste afsted af sin svigermor in spe. Don José har dog ingen intentioner om at opgive Carmen til fordel for en forlovet, der passer bedre ind i hans mors billede.
Til at binde handlingen sammen har iscenesætter Barry Kosky valgt at lade Maria Rich være voice over fortæller, så publikum kender Carmens tanker. Det fungerer, om end Rich indimellem blev overdøvet af musikken.
Scenografien af Katrin Lea Tag består af en gigantisk trappe med 16 trin i hele scenens bredde. Den er stationær, mens dansere og sangere spurter op og ned ad den. Bare størrelsen er imponerende, og der skabes billeder af Carmen, når hun er alene på trappen – enten hun er iført pink toreador kostume i åbningsscenen eller når hun skrider ned ad trappen iført sort kjole med gigantisk slæb. Hun er den personificerede sorte enke, der æder sin mage, når parringen har fundet sted.
På den ene side er der meget liv i denne opsætning, men den meget bombastiske scenografi får forestillingen til at fremstå mere som en koncert end som en traditionelt opført opera. Som sådan fungerer det fint, men det er ikke en koncert, der er lagt op til i programmet, og så er det lidt en skuffelse.
Der er flere forhold i Barrie Koskys, der virker konstrueret. Han vil gerne signalere Carmens maskuline sider, når hun dukker op i gorillakostume a la Marlene Dietrich i Blonde Venus fra 1932, kan man læse sig til i programmet. Hvis man ikke var i besiddelse af dette, var der nok mange, der ikke lige ville få associationen, og under alle omstændigheder forekommer det lidt påklistret.
Musikken er dog ikke en skuffelse. Bizets musik er nærmest ikonisk, og de fleste kan synge eller i hvert fald nynne med på de mange ørehængere.
Carmens parti blev sunget forrygende af Michele Losier. Hun ser fantastisk ud, bevæger sig yndefuldt, og man forstår til fulde, at hun kan fordreje hovedet på mændene. Migran Agadshanyan, der sang Don Josés parti, gav hende flot modspil.
Alle var velsyngende, og Operakoret, der er meget synligt i denne udgave, er imponerende.
Der er dramatik i handlingen, og der er humor, når tobaksdamerne synger om at indfange mænd, der kan forsørge dem. Her er handlingen ikke helt up to date, men operaen er også fra 1875!
Vi skal nok ikke tage det hele for alvorligt. Sådan må man forstå Carmen, da hun efter sin dødsscene rejser sig og giver et nik og et smil ud til publikum.
Carmen af George Bizet
Musikalsk ledelse: Alexander Vedernokov
Iscenesættelse: Barrie Kosky ved Alan Barnes
Scenografi og kostumedesign: Katrin Lea Tag
Koreografi: Otto Pichler ved Madeline Ferricks-Rosevear
Medvirkende: Michele Losier, Migran Agadshanyan, Anatoli Sivko, Sofie Elkjær Jensen, Frøy Hovland Holtbakk, Ida Ränzlöv, Magnus Ingemund Kjelstad, Fredrik Bjellsäter, Steffen Bruun
Dansere: Christopher Basile, Alexandre Bourdat, Jens Schyth Brøndum, Olivia Sol Anselmo, Tone Reumert, Stine Rønne
Det Danske Drengekor og Det Danske Pigekor
Det Kongelige Kapel med koncertmester: Lars Bjørnkjær
Det Kongelige Operakor ved korsyngemester: Steven Moore
Voice over: Maria Rich
Varighed: 3 timer og 20 minutter inkl. én pause.
Spilleperiode: 14. september til 15. februar 2020
