´Den Glade Enke 2.0` i Adam Price og Kasper Holtens veloplagte gendigtning havde premiere tilbage i 2021, hvor pandemien stadig hang som en tung sky over landet. Der var forestillingen et frisk pust, og de medvirkende spurtede ved slutningen over scenen med skilte med teksten ”Vaccinerne kommer”. Den scene er naturligvis pillet ud ved repremieren i 2025. På dette ene punkt er vi heldigvis et lykkeligere sted. Der er formentlig foretaget flere småjusteringer ved genopsætningen, men overordnet er forestillingen nærmest identisk med premieren i 2021.
Det vidunderlige er, at forestillingen ikke bare er lige så god som ved premieren. Den er nærmest bedre. Alle de medvirkende sprudler, og historiens omplantning til teatrets verden på den ene side og den ekstremt rige svineproduktions verden på den anden side er stadig urkomisk og frisk. Vi stifter stadig bekendtskab med afdøde Svine-Svendsen på projicerede stillbilleder. Tilbage i 2021 var det Ulf Pilgaard, men han er naturligvis skiftet ud – og det med ingen ringere end Bertel Haarder. Det er et totalt scoop og bevidner om noget, at Haarder har en stor portion humoristisk sans. Det vakte jubel. (Bertel Haarder er ikke krediteret i programmet, og det ville have klædt teatret at huske det).
Som den let korrupte teaterdirektør Zeta så man på premieredagen Morten Staugaard. Han har komisk talent, så det basker, når han iført ternede bukser og en pjusket grå paryk planlægger den ene rævekage efter den anden for at forbedre teatrets noget skrantende økonomi. Lise Baastrup er den skrappe Nielsen, der er økonomiansvarlig på teatret. Hun bekender sig til DJØF og beordrer sin teaterdirektør til at gå på knæ og sige – netop djøf. Han er på alle fire som en gris, men der skal altså ”djøffes” ikke øffes.
Sine Bundgaard er igen i 2025 et drømmesyn som den hovedrige enke Hanna Glawari. Hun er iført diverse skinnende kostumer og en pompøs paryk, og Anders Kampmann er hendes ekskæreste Danilo. Han er flot, og man forstår godt, at damerne flokkes om ham. Ligeledes forstår man godt, at Hanna er voldsomt utilfreds med, at han medvirker i realityshowet ´Gift ved første knald´.
Denise Beck og Gert Henning-Jensen er det forelskede par Valencienne og Camille, der har en hemmelig kærlighedsaffære. Det forstår man godt, for Valencienne er gift med den kiksede teaterdirektør.
Om hovedpersonerne sværmer diverse sleske snoge fra både mode-, kunst- og presseverdenen. Især Frederik Rolin glimrer i rollen som anmelderen Ken Skade. Han forstår at stille sin figur i det rette lys, når han spørger ind til, om hans ondskabsfulde anmeldelser bliver taget personligt. Det gør de nok, når der skrives for ´Polemikken´. Han er god til at danse som en kæmpe ”kikso” ved premierefesten og til at transformere sig til en mand, der ikke har problemer med at udstille sin homoseksualitet, når alle i en af slutsangene springer ud.
Lehárs musik er vidunderlig, og det har den været siden den oprindelige premiere i 1905. Det er derfor lykkeligt, at operetten ikke bliver opført med den autentiske handling fra dengang. Der må fnises igennem, når Adam Price satirisk langer ud efter anmeldere, teaterverden og dens nepotisme og korruption, og vi i publikum må finde os i, at der også langes ud efter os – bevares bevares siger jeg bare.
Det altid velspillende kapel blev ved repremieren dirigeret fermt af Keren Kagalitsky. Alle sangere være sig solister og koret synger fantastisk. Det hele peppes op af dygtige dansere.
Så se eller gense historien om Hanne Glawari. Det er uendelig festligt.
Tjek eventuelt anmeldelse fra 2021, hvor historien med de satiriske greb er anmeldt indgående.
,
Den glade Enke 2.0 af Franz Lehar på Operaens store scene
Medvirkende: Morten Staugaard, Lise Baastrup, Anders Kampmann, Sine Bundgaard, Dénise Beck, Gert Henning-Jensen, Bente Eskesen, Michael Kristensen, Frederik Rolin, Torleif Steinstø, Mathias Hedegaard og Joy Anna Hall
Statister: Sarah Nicoline Sillehoved
Dansere: Thea Carla Schøtt, Tone Reumert, Nefertiti Moeglin Pedersen, Stinne Rønne, Andrea Schirmer, Maja Kaagaard Olsen
Dirigent: Keren Kagarlitsky
Det Kongelige Kapel med koncertmester Mikkel Futtrup
Det Kongelige Operakor ved korsyngemester Karine Locatelli
Iscenesættelse: Kasper Holten
Genopsætningsinstruktør: LineKromann
Scenografi: Steffen Aarfing
Kostumedesigner: Ida Marie Ellekilde
Lysdesign: Ulrik Gad
Videodesign: Luke Halls
Koreografi: Signe Fabricius
Genopsætningskoreograf: Thea Carla Schøtt
Korsyngemester: KarineLocatelli
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 12. april til 7. juni 2025
