Carl Nielsens opera ’Maskarade’ fra 1906 baseret på Ludvig Holbergs komedie ’Mascarade’ med personforveksling er elsket for sin muntre handling og genkendelige musik, der er til at synge med på. Det er historien om forældregenerationen, der skal have deres store børn gift. De unge mennesker hører ikke efter og drager i stedet til maskerade i byen. De er maskerede og optændt af ungdommens ild, så selvfølgelig forelsker de sig til deres forældres store fortrydelse. At det i virkeligheden er de to mennesker, som forældrene har tiltænkt hinanden, der forelsker sig, har den store fordel, at det hele efter en del forviklinger, ender godt. Jeronimus er den strenge og kedelige familiefar, der gør livet surt for sin unge søn og sin hustru Magdalone. Hun er godt og grundigt træt af gemalen. Hun ligger på sofaen med rødvinsflasken indenfor rækkevidde, mens hun tænker på at komme ud og danse på maskeraden.
Gert Henning Jensen sang Leander, og han gjorde det glimrende. Selv om Gert Henning Jensen er en fuldvoksen mand over 50, tror man på, at han er en forelsket yngling. Det er ikke kun hans slanke ydre. Det er også hans fysik, gestik og udstråling.
Simon Duus er sjov som tjeneren Henrik, der står last og brast med sin herre. Også ham er der fysisk gang i, og en scene i badeværelset, hvor begge de herrer skiftevis er i bad tydeligvis uden en trevl på kroppen, giver scenen et præg, så man tror på den og i øvrigt på de herrers forfærdelige tømmermænd.
Morten Staugaard synger Jeronimus, og han er en anelse kedelig, så man undrer sig ikke, når hans kone Magdelone længes efter lidt sjov. Hendes parti synges af Johanne Bock, og hun er ursjov. I al sin yppighed er hun smækker som få, og man under hende al det flirt og kysseri, hun kan tiltuske sig.
Scenen er sat i et overklassehjem, man ville kunne finde nord for København anno 2020. Personerne har mobiltelefoner og tager uafladeligt selfies. Det fungerer på den ene side fint. På den anden side harmonerer det ikke helt med, at festen stadig er en gammeldags maskerade, ligesom teksten absolut ikke ligner sproget i dag.
Der er dog stadig fart over feltet hjulpet godt på vej af fire ferme dansere.
Orkesteret bliver dirigeret af Michael Schønwandt, og hans begejstring smittede bastant af på kapellet.
Forestillingen er en repremiere, men der er foretaget en del ændringer til ære for den virus, der på mange snedige måder griber ind i vores liv i denne sæson. Kasper Holten har derfor måttet tænke nyt. Sangerne står to meter fra hinanden, når de synger duet, og håndsprit er en rekvisit op scenen. Meget sigende kommer vægteren og lukker festen kl. 22, og i de sidste scener kommer budskabet om, at vaccinen er på vej.
Så er vi alle rolige.
Maskarade af Carl Nielsen i Operaen
Iscenesættelse: Kasper Holten
Dirigent: Michael Schønwandt
Scenografi og kostumer: Marie í Dali
Koreograf: Signe Fabricius
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Medvirkende: Morten Staugaard, Johanne Bock, Gert Henning-Jensen, Simon Duus, Jens Christian Tvilum, Michael Kristensen, Dénise Beck, Johanne Højlund, Nicolai Elsberg, Magnus Berg, Steffen Jespersen.
Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Operakor.
Dansere: Olivia Sol Anselmo, Adam Tocoyo, Boris Kouadio, Suad Demirovic
Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 5. december 2020 til 28. januar 2021 (holder ikke stik i perioden fra onsdag den 9. december til 3. januar 2021).
