
Operachef Elisabeth Linton må have taget en dyb indånding, før hun for alvor kastede sig ud i sit drømmeprojekt om at opføre Richard Wagners operakomedie fra 1868 på Operaens store scene, hvor den aldrig har været opført før. Hun har entreret med franske Laurent Pelly, der før har arbejdet med Den Kongelige Opera, da han i 2023 satte Tjajkovskijs ´Eugen Onegin´ op.
Nu er han tilbage og har givet liv til noget så sjældent som en operakomedie og endda af Wagner, der ellers kun har komponeret alvorlige dramaer.
Handlingen foregår i 1500-tallet i Tyskland, hvor broderskaber af mestersangere inddelt i lærlinge, sangere og mestre fastlagde strikse regler for, hvordan man kunne og måtte komponere. En af disse mestre var digter og skomager Hans Sachs, der levede fra 1492 til 1576, og han er en af hovedpersonerne hos Wagner.
Wagner har i operaen undersøgt, om rigide regler er godt, eller om der er plads til at udfolde sig personligt – et tema der ofte har været behandlet også indenfor andre kunstarter. Bare tjek reglerne for dansekonkurrencer og der er en historie og et dilemma.
I ´Mestersangerne i Nürnberg´ cirkler dramaet om den skønne Eva og den unge Walther von Stolzing. De to er forelskede og vil gerne giftes. Det kræver dog, at Walther tillærer sig rammerne for at blive mestersanger, og det har han kun et døgn til. Der skal konkurrencen om, hvem der er bedst, afgøres.
Evas far guldsmeden Veit Pogner har lovet sin datter væk til den, der vinder konkurrencen. Eva kan dog under visse betingelser afvise vinderen, hvis hun ikke vil gifte sig med ham. Med så herlig en præmie er flere naturligvis interesserede – deriblandt Sixtus Beckmesser. Han har et vigtigt kort på hånden. Han er mærker, der er en af de personer, der skal bedømme nye sangere. Med lidt mudrede motiver bortdømmer han den unge Walther, der bryder flere regler. Også Hans Sachs selv er glad for Eva, men af hjertets renhed indser han, at tiden er til, at Walther får pigen og vinder konkurrencen. Sachs vælger derfor at hjælpe Walther og drille Beckmesser.
Operaen er fuld af komik, hvor de kloge narrer de mindre kloge. Det lykkes Eva at sende den spionerende tjenestepige væk i flere omgange, så hun kan være alene med sin udkårne. De gamle og forstokkede sangere sidder i en guldramme, så det er oplagt, at de har overskredet sidste salgsdato. De er simpelt fremstillet, så man ikke kan lade være med at grine over, hvor ældgamle de er. Da Sachs skal bedømme Beckmessers sang og spil på lut, banker han uafladeligt på sin skomagerlæst, så Beckmesser bliver bragt ud af den. Det samme sker, da samme Beckmesser skal synge til konkurrencen, hvor nogen ondskabsfuldt har anbragt ham på en kasse, der ikke står lige. En kæmpe slåskamp, hvor alle slås, er sjov.
Forestillingen bæres af Johan Reuter, der synger det gigantiske parti som Hans Sachs. Det er et scoop, at han er hentet ind som gæst i det krævende parti. Tom Erik Lie er skøn i det utaknemmelige parti som den uheldige bejler Sixtus Beckmesser. Han synger fantastisk og giver den samtidig gas med overskud og humor. Jessica Muirhead synger partiet som den skønne Eva. Hun får sin tvivl om sine følelser for både Sachs og Walther ud i sangen, så publikum ikke er sikker på, hvem hun i sidste ende vil vælge. Walther von Stolzings parti synges af Magnus Vigilius, og han udstrålede både initiativ og trods i sin komposition af mestersang, ligesom hans drillerier overfor den stakkels Beckmesser var humoristiske.
Meget vakler i forestillingen Caroline Ginets scenografi viser, hvordan de aldrende mestre sidder i en hal, hvor taget er faldet ned, og den guldramme, de er omkredset af, er gået i stykker. Alting er ramlet med skæve vægge, og husene er bygget af pap. Det giver en sjov virkning, at man kan se sammenklæbningerne i de primitive bygninger. Det er på en gang konkret og metaforisk.
Wagners musik er flot, men løfter sig især i operaens 3. akt. Koret er udvidet, og både gamle og unge stemmer i. Her gribes man virkelig.
Det er en pragtpræstation at få alt til helt konkret at spille i en forestilling, der med pauser varer næsten 6 timer. Det kræver samarbejde mellem sceneteknikken, lyden og lyset. Og selvfølgelig ikke mindst for kunstnerne. Det lykkes bestemt. Kapellet under ledelse af Axel Kober yder deres ypperste, og alle sangere var på deres bedste.
Operaen spiller til den 27. april, så der er tid endnu – og læs endelig programmet, der indeholder flere interessante artikler (med et seriøst højt lix-tal).
,
Mestersangerne i Nürnberg
Komponist og librettist: RichardWagner
Dirigent: Axel Kober
Koncertmester. Tobias Sneh Durholm
Iscenesættelse og kostumedesign: LaurentPelly
Genopsætningsinstruktør: LucBirraux
Scenografi: CarolineGinet
Lysdesign: UrsSchönebaum
Korsyngemester: AlessandroZuppardo
Medvirkende: Johan Reuter, Jens-Erik Aasbø, Tom Erik Lie, Jessica Muirhead, Jens Søndergaard, Jens Christian Tvilum, Henning von Schulman, Fredrik Bjellsäter, Niels Jørgen Riis, Petter Moen, Simon Duus, Kyungil Ko, Per Bach Nissen, Magnus Vigilius, Jacob Skov Andersen, Hanne Fischer, Nicolai Elsberg m.fl.
Varighed: 5 timer og 45 minutter inkl. to pauser
Spilleperiode: 16. marts til 27. april 2025