Den 29. oktober 1832 blev ’Ravnen’ uropført på Det Kongelige Teater i København, og efter en grundig og efter sigende tiltrængt bearbejdning af H. C. Andersens libretto har hans og J. P. E. Hartmanns operaeventyr for voksne haft premiere I Odense Koncerthus ikke langt fra eventyrdigterens hus.
I Rifail Ajdarpasics umådelig flotte og drømmeagtige scenografi og Anders Polls gennemførte lysdesign er publikum hensat til Armillas værelse, hvor hendes mægtige far, forretningsmanden Norando har spærret hende inde og overladt hende til sig selv og hendes japanske dukke, fordi hun er handicappet og intet værd på ægteskabsmarkedet. Hun er ensom og uelsket og har kun social kontakt med sin fars håndlangere, Tartaglia og Deramo.
Scenografien tager os senere med ind i Armillas drømme, hvor hun drømmer om at blive elsket og værdsat af sin far og om at redde den syge prins Millo ved hjælp af sin kærlighed. Hendes drømmeunivers er befolket af en mystisk ravn, havnymfer, vampyrer og sære, ansigtsløse skabninger, og i drømmene hvirvles Armilla ind i et trekantsdrama med både prins Millo og dennes bror, Jennaro som bejlere.
Med sit smukke ydre og sin fortryllende sopran forlener Sibylle Glosted Armilla med en æterisk og sårbar skrøbelighed, som bygger videre på det eventyrlige. Det er en sand fornøjelse at overvære Glosteds præstation på scenen.
På scenen denne premiereaften spiller den tyske baryton Christian Oldenburg Prins Millo (han deler rollen med Teit Kanstrup). Oldenburg har en imponerende stemme, og den tyske accent giver Prins Millo et skær af ægte eventyrprins.
Prins Millos bror, Jennaro spilles ved premieren af Anders Kampmann (han deler rollen med Christian Damsgaard), og der er her tale om en meget overbevisende præstation. Kampmann synger fantastisk og med ualmindelig tydelig tekst, der gør tekstningen overflødig.
Som den ukærlige far, Norando, ses og ikke mindst høres Steffen Bruun, der med sin flotte, dybe bas og imponerende fysik er en skræmmende og uopnåelig far, en sand eventyrskurk.
Armillas trofaste ledsager, den japanske dukke, får liv af danseren Keiko Moriyama, der synes at have kontrol over hver en del af kroppen fra finger- til tåspidser. Det er en fryd for øjet at se Moriyama danse og give liv til dukken.
Norandos to håndlangere, Tartaglia og Deramo spilles af henholdsvis Søren Ruby og Mo Chara, og de er på en gang kolde og kyniske men til tider også komiske. Mesterligt skuespil leveres af d’herrer Ryby og Chara.
Den musikalske indpakning leveres ved premieren af et yderst velspillende Odense Symfoniorkester under kyndig ledelse af Christopher Lichtenstein og Den Jyske Operas ualmindelig dygtige kor.
De mange flotte kostumer, der passer til scenografien er Ariane Isabell Unfrieds værk, mens Sean Stephens har stået for den flotte koreografi.
’Ravnen’ havde premiere i Odense Koncerthus 13. oktober og er på turné til 2. december 2023
Medvirkende: Sibylle Glosted, Christian Oldenburg (ved premieren), Teit Kanstrup, Anders Kampmann (ved premieren), Christian Damsgaard, Steffen Bruun, Keiko Moriyama, Søren Ruby, Mo Chara m.fl.
Musik: Johann Peter Emilius Hartmann
Libretto: Hans Christian Andersen – revideret version med ny dialog af Philipp Kochheim
Kor: Den Jyske Operas Kor
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Orkester: Odense Symfoniorkester (13. oktober – 10. november), Sønderjyllands Symfoniorkester (18. novoember – 24. november), Aarhus Symfoniorkester (29. november – 2. december)
Instruktør: Philipp Kochheim
Scenograf: Rifail Ajdarpasic
Lysdesigner: Anders Poll
Kostumedesigner: Ariane Isabell Unfried
Koreograf: Sean Stephens
Foto: Anders Bach
,
