‘Tjenerindens fortælling’, som Margaret Atwoods bestseller roman hedder på dansk, er et uhyggeligt indblik i tjenestepigen Offreds liv hos samfundets magtelite i totalitær staten Gilead. Vi befinder os i den nære fremtids USA, hvor en naturkatastrofe har medført, at størstedelen af befolkningen er blevet sterile. De få fødedygtige kvinder, der er tilbage, sendes til indoktrineringscentre, for at blive transformeret om til fødemaskiner, hvorefter de nu systematisk udlånes til det bedre borgerskab, for at hjælpe med at fremtidssikre deres familier. Det kan vel næppe blive mere ubehageligt.
Streamingtjenesten Netflix har bragende succes med hitserien af samme navn, som netop nu kører på med 5. sæson, så det var med stor spænding, at vi satte os til rette i operaen, for at overvære Poul Ruders operaudgave, som første gang så dagens lys til verdenspremieren på Det Kongelige Teaters gamle scene i år 2000 og som siden har gået sin sejrsgang i lande som Australien, Canada og USA.
Men fungerer den så som opera i 2022? Det var det det spørgsmål, der fyldte os mest. Og her må det klare svar bare være ja, det fungerer absolut godt. Det er som om, at ubehaget og tristheden fordobles og går direkte i nervebanerne når det formidles gennem opera. Og når niveauet af operasangere – flot akkompagneret af Det kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel – er så højt, så er det trods den ubehagelige historie en storslået oplevelse.
Hanne Hipp er Offred, og hun løfter rollen med ynde og formidler frustrationerne stærkt og følsomt, Morten Staugaard er ligeledes overbevisende som The Commander, og så har vi tante Lydia, som på scenen spilles ubehageligt og frygtindgydende godt af Gisela Stille.
Det mest groteske ved selve handlingen i ‘The Handmaid’s Tale’ er, at det ikke er en kamp mellem mænd og kvinder, men en kamp mellem kvinder tilrettelagt af mænd. Det er virkelig ikke rart at være vidne til den ondskabsfulde hjernevask kvinderne udsætter hinanden for. Tænk sig, at det er kvinder, der står og ødelægger andre kvinder ved for eksempel at nedbryde dem ved at fjerne alt selvrespekt fra dem. Det vil være bedst for dem, at tænke på deres egne børn og familier som døde, så afsavnet bliver nemmere at leve med, eller – hvad skal de med deres hænder og fødder? Det eneste der betyder noget, er deres beholdere, som et andet avlskvæg. Igen det er virkelig ikke for sarte sjæle.
‘The Handmaid’s Tale’ er en frygtelig fortælling, og med de mange uhyrligheder, vi oplever i den virkelige verden, tør man næsten ikke begynde at reflektere alt for meget over, om der mon er nogen, der gennemlever dette i virkeligheden – den tanke er næsten ikke til at holde ud.
Men alt i alt en flot opsætning.
‘The Handmaid’s Tale’ kan opleves i operaen i perioden 29. oktober – 15. november 2022.
Skaber: Poul Ruders
Medvirkende: Hanna Hipp, Sarah Champion, Jacob Skov Andersen, Gisela Stille, Clara Cecilie Thomsen, Nina Sveistrup Clausen, Hanne Fischer, Ulrika Tenstram, Sara Swietlicki, Sophie Haagen, Andrea Pellegrini, Paul Curievici, Morten Staugaard, Gert Henning-Jensen, Ditte Errboe, Annika Isgar, Marcus Birgersson, Jakob Bruno Jansen, Haylie Noir Helmershøj
Musikalsk ledelse: Jessica Cottis
Iscenesættelse: John Fulljames
Scenografi: Chloe Lamford
Kostumedseign: Christina Cunningham
Lysdesign: Fabiana Piccioli
Videodesign: Will Duke
Assisterende instruktør: Lucy Bradley
Koreograf: Lidia Wos
