Operaen varer næsten fem timer, men tøv ikke, for tiden føles ikke lang.
Triston og Isolde er et tragisk trekantsdrama med politiske undertoner. Tristan er bretonsk adelsmand og adopteret arving til Kong Marke, der er barnløs. Kong Marke skal giftes med Isolde, en irsk prinsesse, så forholdet mellem Irland og Cornwall kan styrkes – lidt morsomt i disse Brexit tider. Tristan har en forhistorie med Isolde, fordi han har dræbt hendes mand Morold i krig. Isolde møder Tristan, da han er hårdt såret og foregiver at hedde Tantris. Isolde opdager, at Tantris er ham, der har dræbt hendes mand. Hendes første indskydelse er at slå ham ihjel, men efter at have set i øjnene, beslutter hun i stedet at helbrede ham og slippe ham fri. Da Isolde skal til Cornwall for at møde sin kommende mand, bliver Tristan sendt for at hente hende. Isolde er oprevet over Tristans rolle i forhold til hendes mand og beordrer sin tjenestepige Brangäne til at skænke en giftig soningsdrik for hende og Tristan. Brangäne serverer i stedet en kærlighedseliksir, og Tristan og Isolde bliver uhjælpeligt forelskede. Det unge par bliver angivet til kongen, og Tristan såres alvorligt af sin ven Melot. Tristan flygter og venter på Isolde, men inden hun kommer, udånder han. I sorg dør også Isolde, og hun kan forenes med Tristan i det hinsides.
Det er en dramatisk historie, og det er oplagt at fortolke den til Wagners imponerende musik. I denne opførelse har man valgt at sætte musikken så meget i centrum, at Det Kongelige Kapel er flyttet op på scenen. Det er en god idé at sætte fokus på de mere end 100 musikere, der i den grad er på arbejde. Sangerne er i kostumer, og de agerer som i en traditionel opførelse. De befinder sig enten på trappen bag orkesteret eller foran musikerne, og på trods af at der ikke er så meget plads at boltre sig på, fungerer det godt.
Scenografien af Karin Gille er enkel og består af en måne ophængt på bagvæggen, hvor lyset ændrer sig alt efter tiden på døgnet ved hjælp af Sune Munk Schous lysdesign.
Britiske Christopher Ventris er utrolig som Tristan over for Ann Petersens Isolde. At han med sit grånende hår måske ikke lever op til illusionen om at være en ung ridder, er en anden ting. Ann Petersen er forunderlig som Isolde. Hun favner tonerne høj som lav med en lethed, der er nærmest uforståelig, samtidig at hun forløser dramaet. Hun står jo unægtelig i lidt af en kattepine, når genstanden for hendes kærlighed er den mand, der har slået hendes første mand ihjel og derudover er en art nevø til den mand, hun har sagt ja til at gifte sig med. I sin afsluttende arie, Liebestod”, er løsningen at mødes med den elskede i døden.
Det kræver stamina at synge de to gigantpartier, hvor anden akten næsten er en lang duet mellem de to, og den stamina har både Christopher Ventris og Ann Petersen.
Det er i det hele taget et stærkt cast af sangere, hvor især Egils Silins som Tristans tjener Kurwenal og Hanne Fischer som Isoldes tjenestepige Brangäne er gode.
Operaen havde premiere i 1865, og dens første akkord ”Tristanakkorden” brød med traditionel tonal harmoni blev nyskabende i sin tid. Musikken fremstår stadig moderne og vedkommende.
Tyske Lothar Koenigs står for den musikalske ledelse, og man kan mærke engagementet fra ham og kan se, at han synger med på teksterne og også hjælper sangerne. Samarbejdet lyser ud af samtlige kunstnere. Det er en nødvendighed med et værk af et omfang som Tristan og Isolde, men samarbejdet forekommer lykkeligt. Desværre opføres Tristan og Isolde kun tre gange indtil 14. november.
Tristan og Isolde af Richard Wagner på Det Kongelige Teater – Operaens store scene
Musikalsk ledelse: Lothar Koenigs
Iscenesættelse. Natascha Metherell
Scenografi og kostumedesign: Karin Gille
Lysdesign: Sune Munk Schou
Medvirkende: Christopher Ventris, Ann Petersen, Kyungil Ko, Hanne Fischer, Egils Silins, Paul Curievici, Tomi Punkeri, Jacob Andersen
Det Kongelige Operakor ved korsyngemester Steven Moore
Det Kongelige Kapel ved koncertmester Mikkel Futtrup
Varighed 4 timer og 50 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 27. oktober til 14. november (kun få spilledage).
