Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, at Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters gamle scene, og det er et kærkomment samarbejde. Denne sæson er der Mozarts ´Tryllefløjten´ på programmet. Operaen fra 1791 er skåret ned til at vare lige under to timer med pause, og forestillingen henvender sig til børn og barnlige sjæle.
Det er stadig historien om de to unge elskende par. Det smukke og kloge par Prins Tamino og Pamina og de to sjove – fuglefængeren Papageno og hans kæreste Papagena. Det mere modne islæt udgøres af `Nattens Dronning´, som er Paminas mor og troldmanden Sarastro, som er dødsfjender. Her åbenbarer sig muligvis en grim, men banal skilsmisse, og i denne udgave bliver de to (næsten) gode venner til sidst.
´Tryllefløjten´ er et oplagt valg som børneforestillingen. Der er fæle uhyrer, Papageno er en sjov antihelt, det er et eventyr med tre prøver, og så ender det nok lykkeligt. Musikken er let tilgængelig for alle. Der er genkendelighed i lyden fra Papagenos lille panfløjte og hans magiske klokkespil, og flere af sangene er sjove. Mozarts musik er genial og enkel på en og samme gang. Det er nemt at synge med, og det bliver publikum da også bedt om, hvilket er en god og pædagogisk form for inddragelse. Inddragelsen virker langt hen ad vejen, men formidlingen af historien går tabt flere steder, selv om der er talt dialog. Som voksen er det svært ikke at savne nogle af nuancerne – blandt andet det sjove intermezzo, hvor de tre hofdamer vogter over den smukke Prins Tamino og hver især prøver at få de andre til at gå for at få lejlighed til at blive alene med ham. Der mangler lidt, men i en forkortet udgave må det være sådan.
Aftenens mest imponerende sangpræstation blev leveret af Nina Sveistrup Clausen i ´Nattens Dronning´s hundesvære arier. Dertil kom, at hun var et syn for guder i hele to fantastiske rober.
Hendes mandlige modstykke bassangeren Steffen Bruun har fantastisk tyngde i sin bas. Man bliver næsten nervøs for, om der vil komme lyd fra dybet af hans svælg, men det gør der.
Leif Jone Ølberg var sjov som Papageno iført højrøde, fjerprydede bukser og hanekam-frisure. Hans kvindelige alter ego Papagena, sunget af Cassandra Lemoine, havde en sød udstråling og kunne stå imod overfor den gennemgående ”sprecher”, der ville have hende til at tage en bestemt kjole på og ditto paryk.
Der er sjove effekter blandt andet med det fæle uhyre, som Papageno tager æren for at have dræbt og scenen, hvor Papageno truer med at hænge sig. Ingen bliver for alvor bange, for det træ han vil hænge sig i, er lavere end han selv.
Jonathan Koppel er sød som Prins Tamino, og man forstår sagtens, at damerne flokkes om ham. Simone Lichtenstein har en sødme som Pamina, der når hele følelsesregistret igennem fra forelskelse, kærlighed og trods mod sin mor og følelsen af afmagt, da hun tror hendes elskede ikke vil hende.
´Copenhagen Phil´ spillede i København under ledelse af Christopher Lichtenstein.
Den Jyske Opera leverer mange forestillinger og har deres markedsføring i orden med flotte og fyldige omtaler af deres repertoire, ligesom de har kreative skoleforløb landet over. Så tjek endelig hjemmesiden for tips og ekstramateriale.
Tryllefløjten med Den Jyske Opera
Komponist: Wolfgang Amadeus Mozart
Libretto: Emanuel Schikaneder
Sangtekster: Oversættelse og bearbejdelse af Karen Hoffmann 1997, Bearbejdelse af Camilla Hübbe, Christopher Lichtenstein og Dominik Wilgenbus i 2022.
Dialog: Dominik Wilgenbus. Oversættelse til dansk: Leif V.S. Balthzersen
Instruktør: Dominik Wilgenbus
Dirigent: Christopher Lichtenstein
Scenograf: Peter Engel
Kostumedesigner: Sandra Münchow
Lysdesigner: Ib Asp
Dramaturg: Camilla Hübbe
Repetitør: Rima Chacaturian
Medvirkende: Jonathan Koppel, Simone Lichtenstein, Nina Sveistrup Clausen, Leif Jone Ølberg, Cassandra Lemoine, Steffen Bruun, Christian Damsgaard, Søren Ruby
Orkester: Copenhagen Phil
Varighed: 1 time og 45 minutter inkl. pause.
Opføres på dansk med danske overtekster
Spilleperiode: 6. og 7. marts på Det Kongelige Teaters gamle scene
