Glem alt om en overdådighed af mangefarvet silke i varme, skinnende farver. Det er ikke et klichéfyldt Disney-univers, parret Staffan Valdemar Holm og Bente Lykke Møller med deres iscenesættelse og scenografi og kostumer inviterer ind i. Tværtimod er der i deres udgave af 1001 nat skåret ind til benet med vægge i sandfarver, der afskærmer og ruminddeler scenen. Det er smart udtænkt, for helt bevidst er der både ting i rummene, man kan og ikke kan se. Rummene er møbleret med dobbeltsenge med udsøgt sort sengetøj i bomuldssatin. Til ære for den arabisk/persiske tekst er der overtekster på arabisk, og udover den rent praktiske foranstaltning ser det smukt ud.
Kostumerne er for de flestes vedkommende sælsomme og virkelig ude af kontekst. Det er bukser med vidde, der giver mindelser til 1970-erne med tilhørende plateausko. Mille Lehfeldt er i en scene iført hotpants og lyserøde knæstrømper, og det klæder ikke engang hende. Stephanie Nguyen er i flere scener iført en hæklet kjole med bar ryg. Den var ikke køn. Til gengæld har Mille Lehfeldt en flot orange silkekjole med sving i skørterne, hvor hun både illuderer en ung kvinde, og når hun tager yderskørtet op om hovedet, forvandler sig til en gammel kone. Det er en smart effekt.
Rammen for 1001 nat er historien om Kong Shahriyar, der er blevet bedraget af en kvinde, han elskede højt. For at dette ikke skal ske igen, henretter han herefter meget konsekvent sine hustruer efter bryllupsnatten. Da det bliver visirens datter Shahrazads tur til at ægte kongen, udtænker hun en plan. Den går ud på, at hun hver nat næsten fortæller en så spændende historie, at kongen lader hende leve, så han kan få slutningen med. Det går der mange nætter med (gæt hvor mange), hvorefter kongen kommer til så meget til sig selv, at han lader sin hustru leve.
Staffan Valdemar Holm starter ikke med at sætte rammen, og målet har ikke været at gengive alle fortællinger i det store værk. Det ville også have været meget ambitiøst. Han begynder lige midt i fortællingerne, og de er fyldt med saft og kraft, men det er lidt forvirrende, at den grumme konge og Shahrazad først dukker op lige før pausen. Det er historier om stærke kvinder, der diskes op med. De damer ønsker blandt andet meget explicit lidenskab, om det så er unge kvinder eller en gammel tandløs enke, der vil købe sig en mand. Her overlades bestemt ikke noget til fantasien, og det er ret forfriskende og i nogle scener sjovt. Der er herrer, fruer, tjenere og tjenerinder i dette univers. Alle disse karakterer spilles af Mille Lehfeldt, Stephanie Nguyen og Stina Ekblad i både herre- og dameroller. De har godt nok mange replikker at huske, og det må have været uendeligt svært at lære udenad, da de er lange, ordrige og ikke følger en lineær handling, men springer fra fortælling til fortælling og handler om personer med fremmedklingende navne. De gør det alle glimrende, omend Stina Ekblad er i en klasse for sig. Hun har en diktion, der er svær at overgå. Hun kan illudere alt fra ung eller gammel kvinde til voldelig mand. Stephanie Nguyen er med sin danserbaggrund dejlig fysisk, hvilket understreges af forestillingens lyssætning, hvor personernes skygger er en vigtig del. Mille Lehfeldt er på en gang sjov og alvorlig. Der skal spilles på en knivsæg, for nok er det eventyr, men der er også historier om kvinder, der giver genklang også i nutidens verden. Det er ikke kun for sjov.
Det er en flot forestilling, men intensiteten og nærværet kommer først rigtigt op i niveau i anden halvdel, hvor Kong Shahriyar i skikkelse af Casper Crump kommer på scenen. Han har ikke mange replikker, men han personificerer glimrende billedet på den brutale mand uden empati.
Staffan Valdemar Holm får peget på nogle ømme tæer omkring kvinders vilkår. Samtidig bliver vi gjort opmærksom på, at 1001 nat er andet og mere end Ali Baba og de 40 røvere. Der er 4.500 sider at gå i gang med. God fornøjelse med det.
1001 nat på Teater Republique
Medvirkende: Stina Ekblad, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Stephanie Nguyen og Casper Crump
Iscenesættelse: Staffan Valdemar Holm
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Dramatisering: Karen-Maria Bille baseret på Ellen Wulffs oversættelse fra 2013. Desuden indgår enkelte tekster fra nyere mellemøstlig litteratur i forestillingen
Forestillingen tekstes på arabisk
Spilleperiode 29. oktober – 4. december 2021
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. Pause.
