’Festen’ er noget af en mundfuld at gabe over for et lille teater som Malstrøm, men al skepsis gøres til skamme, når Thomas Vinterberg og Mogens Rukows psykologiske drama ruller over scenen og der bydes til fest i den pæne familie.

De fleste kender sandsynligvis plottet fra filmversionen og ved, at der ligger en råddenskab gemt under overfladen hos den tilsyneladende respektable familie. En råddenskab, der åbenbares ved far Helges 60 års fødselsdagsfest. Her slipper den ældste af sønnerne, Christian, dæmonerne løs, og efterhånden som festen skrider frem, og der indtages flere og flere våde varer tager dæmonerne fuldstændigt over. Allerede ved optakten til festen, hvor gæsterne ankommer, fornemmer man, at noget ligger og lurer. Det er nogle vibrationer, der kan mærkes helt ud blandt publikum.

I Rikke Møller Jørgensens scenografi er langbordet omdrejningspunktet, og med dets placering midt blandt publikum er man nærmest en del af familiefesten. Publikum er næsten inde at røre ved alle ligene i lasten og kan mærke, at lakken lige så stille begynder at krakelere. Dette forstærkes af brugen af kameraer på selfiestænger, der giver en ekstra dimension, når publikum også kan følge med på opsatte skærme. Det giver associationer til dogmefilm, og der gås meget tæt på skuespillerne, hvilket kræver meget skuespilteknisk formåen.

Malstrøms opsætning af ’Festen’ bærer på ingen måde præg af, at ensemblet er amatører. Der spilles helt ud og med nerve og kant. Der er ikke en finger at sætte på nogen af skuespilpræstationerne. Publikum holdes fanget af det intense skuespil, og det føles som om, man er kommet til en ualmindelig ubehagelig familiefest.

Den yngste søn Michael spilles af Mikkel Nordfang Philipsen, og her er  tale om en præstation på professionelt niveau. Philipsen spiller så overbevisende og troværdigt, at man glemmer, at det er skuespil. Michaels indgroede vrede slippes fri lidt efter lidt som aftenen skrider frem, og publikum er vidne til, at dæmonerne slippes løs. Formidabelt!

Som datteren Helene gør Line Frank Karlson en ligeledes storartet figur. Helenes dirrende, nervøse væsen, der prøver at fortrænge barndommens traumer og holde på facaden, træder frem, så publikum på det nærmeste kan tage og føle på det. Karlson leverer en stærk fremstilling af karakteren!

Katalysatoren af hele balladen, sønnen Christian, spilles af Mikkel Aarestrup, som til fulde formår at spille en mand i total opløsning. Karakteren fremstår ægte og med en sådan nerve, at nedsmeltningen vibrerer helt ud blandt publikum. Aarestup lever karakteren i en sådan grad, at man får lyst til at kramme og trøste ham. Særdeles flot præstation.

Poul Erik Petersen giver liv til den åleglatte far, Helge, som vel egentlig har fortrængt, at han er ophavsmanden til sine børns ødelagte barndom. Petersens lidt hæse stemme og selve stemmeføring giver karakteren netop det selvfede udtryk, der skal til. Han er en overbevisende og samtidig sårbar skurk.

Malstrøms ’Festen’ instrueret af Nanne Siff Rasmussen er et must, hvis man er til tankevækkende teater med kant.

’Festen’ havde premiere på Teater Malstrøm den 9. marts og spiller frem til den 22. april 2023

Medvirkende: Bjarne Pedersen, Bjarne Jønsson, Mikkel Nordfang Philipsen, Poul Erik Petersen, Line Frank Karlson, Mikkel Aarestrup, Nina Løyche Pedersen, Signe Ladegaard Jensen, Anne Lise Holm, Maria Møller Winther, Merete Skovly Nielsen, Bjørn Valentin, Noah Thomsen, Kristina Storm og Lars Kristensen

Instruktør: Nanne Siff Rasmussen

Instruktørassistenter: Daniel Stoof Jensen og Christina Lindbæk

Scenograf: Rikke Møller Jørgensen

Kostumier: Pernille Kjær Hermansen

Fotograf: Tina Liv