På Herrens Mark er en dødalvorlig komedie, der på bedste vis skildrer et samfund, fyldt med jeg’er i stedet for vi’er. Skuespillerne formår at gøre en forfærdelig sygdom som kræft fordøjelig, og sætter samtidig fokus på en meget relevant problemstilling om os egoistiske danskere.
I forestillingen følger vi den uhelbredeligt kræftsyge David, der for længst har indfundet sig med tanken om, at han skal dø. Det har hans kone, Signe, og hans mor, Kisser, imidlertid ikke, og de prøver på hver deres måde at håndtere sorgen over at miste en mand og en søn.
Jens Sætter-Lassen er i rollen som David, der er så syg af kræft, at han slet ikke kan vente med at komme derfra. Han er træt af at kæmpe, og inderst inde nok også træt af at se sine kære være i sorg over kræften. Med sin overbevisende præstation og imponerende mimik, er publikum ikke i tvivl om, hvordan David har det i sine sidste dage. Han er ofte ironisk i sin rolle som manden, der egentlig aldrig har elsket sin kone, og som ikke vil se sin søn i sine sidste levende dage. Davids pårørende forsøger så vidt muligt at opfylde hans sidste ønsker, og Jens Sætter-Larsen spiller rollen så man ikke er i tvivl om, at det altså ikke er alle døende mænds ønsker, der er lige rimelige.
Rosalinde Mynster er i rollen som Davids rådvilde kone, Signe, som kæmper alt hvad hun kan for at holde sammen på familien. Publikum får øjeblikkeligt medlidenhed med hende, og hun formår at spille rollen, så man ikke kan lade være med at have ondt af konen, der virkelig er på herrens mark over sin mands sygdom.
Davids mor, Kisser, bliver spillet utroligt overbevisende af Solbjørg Højfeldt. Allerede i første scene møder man den egocentrerede og storsnudede kvinde, der er flyttet fra sin dengang 12-årige søn for at forfølge sin drøm om at blive teaterinstruktør i New York. Det er svært at sætte en finger på lige præcis det, der gør at Solbjørg spiller den rolle så perfekt – men hun rammer en perfekt kombination af tragikomik, humor og egoisme, så man ikke er i tvivl om, hvilken slags mor Kisser er.
I det hele taget nogle gode præstationer for alle de medvirkende i stykket, som bringer det egocentriske og selviscenesættende samfund, som vi lige nu lever i, til skamme og til debat.
Spillested: Teater Grob
Spilleperiode: 4. marts til 8. april 2017
Manuskript: Jule Petrine Glargaard
Medvirkende: Jens Sætter-Lassen, Solbjørg Højfeldt, Rosalinde Mynster, Morten Surballe, Zaki Nobel Mehabil, Ulver Skuli Abildgaard, Mathilde Passer, Sevik Perl og Martine Levinsen.
Scenografi: Marianne Nilsson
Iscenesættelse: Per Scheel-Krüger
