Første akt af Aladdin starter spændende ud. Alle personer står med ansigtet mod salen, og der er ikke interaktion mellem dem. De bliver dirigeret af en fortæller Sicilia Gadborg Høegh, der er klædt i elegant hvidt sprechstallmeister kostume. Hun er god, og hun har i den grad styr på sin timing. Når ting går i stå hos hendes skuespillere, spoler hun brutalt frem. Det er sjovt de første gange. Ind imellem stoppes handlingen, og der bliver forklaret, at en eller flere af skuespillerne har haft problemer med fortolkning af denne scene. Brechts Verfremdungsteknik bryder illusionen omkring stykket og forklarer, hvorfor der handles, som der gør.
Aladdins mor Morgiane bliver sendt til sultanen for at spørge, om hendes søn må gifte sig med sultanens datter – den smukke Gulnare. Da Aladdin får appelsiner i turbanen og en ånd, der kan hjælpe ham med alverdens rigdom, får han sin Gulnare, men så er mor Morgiane også glemt. Sådan er det for mødre.
Lampens ånd er Zaki Youssef, der er hvidkalket og med en stor uglet brun paryk, bar overkrop og bukser holdt oppe af seler. Røg producerer han selv ved hjælp af de e-cigaretter, han ryger – et herligt tiltag. Han opfylder, som en ånd skal, ønsker fra den, der har lampen, men observerer også de reservationer, der kan være ved de fremsatte ønsker. Aladdin beder om et rokkeæg, som han gør i den originale tekst. Det er at intervenere med det guddommelige. Efter diskussioner blandt skuespillerne beder han i stedet om et billede af Mohammed. Der er mange meninger for og imod. Her oplyser fortælleren publikum om, at man gerne ville have vist billedet, men at Det Kongelige Teater har grebet ind og censureret det væk. Om dette står til troende, eller blot er en henvisning til Jyllandspostens profettegninger er uvist. Hen ad vejen opstår så meget uenighed, at skuespillerne en efter en forlader deres roller, så selv titelrolleindehaveren bliver udskiftet.
Hos Lollike er Gulnare i skikkelse af smukke Özlem Saglanmak mere hovedpersonen end Aladdin. Hun vil gerne ses, respekteres og tiltuske sig magt, om det så på ægte traditionel mandemanér skal koste lidt ydmygelser af mændene. Så det gør hun med hjælp af ånden, der beordrer mændene af tøjet og i burka omvendt på, så kønsorganerne dingler til fuldt skue, når de herrer bliver sat til at hoppe og danse. Der blev leet nervøst i salen, for særskilt sjovt var det ikke. Det var mere plat og pinligt.
Sexlivet er udpenslet, og her er det heller ikke kun Aladdin, der tager for sig blandt sine slavinder. Også her er Gulnare oppe på beatet, når hele to slaver slikker hende frem til klimaks, alt imens Aladdin lettere paf kigger med.
Et vokseneventyr kalder Skuespilchef Morten Kirkskov Christian Lollikes udgave af Aladdin efter Oehlenschlägers værk fra 1805. Det er oplagt, at værket ikke skal opføres i sin originale version. Det ville bare kede og formentlig være uforståeligt for de fleste af os. Teater i tiden må gerne bringe budskaber til publikum, provokere og politisere oveni, at det ideelt også skal underholde. Forestillingen stiller sig i krydsfeltet mellem diverse religioner og deres ståsted i Danmark i 2018 – være sig muslimer som jøder.
Imidlertid mangler Lollikes version af Oehlenschlägers klassiker poesi og sødme, og uden at det behøvede være overlæsset, ville det have været flot med bare lidt overdådighed i form af skinnende frugter og ditto skatte på trods af de flotte draperede gardiner på den i øvrigt tomme scene. Plasticappelsiner smidt ud over scenen er bare ikke det samme. Endelig ville lidt reel humor i stedet for almindelig kedelig politisering have løftet stemningen og fået budskaberne til at glide ned.
Aladdin frit efter Oehlenschläger
Iscenesættelse: Christian Lollike
Scenografi og kostumer: Franciska Zahle
Koreografi: Kitt Johnson
Medvirkende:
Fortæller: Sicilia Gadborg Høegh
Aladdin, skræddersøn: Alvin Olid Bursøe
Mustafa, Aladdins far: Jens Jørn Spottag
Morgiane, Aladdins mor: Lotte Andersen
Gulnare, prinsesse: Özlem Saglanmak
Hofdame: Lila Nobel
Selim, Aladdins ven: Simon Bennebjerg
Noureddin, troldmand: Peter Christoffersen
Hindbad, hans bror: Rasmus Fruergaard
Lampens ånd: Zaki Youssef
Sultan Soliman: Andreas Jebro
Veziren: Mads Rømer Brolin-Tani
Saladin, Vezirens søn: Simon Bennebjerg
Jøde: Rasmus Fruergaard
Kristen guldsmed: Jens Jørn Spottag
Slavinde 1: Lila Nobel
Slavinde 2 Sicilia Gadborg Høegh
Burkakor: Sankt Annæ Gymnasiums familiekor
Forventet varighed: 2 timer og 15 minutter
Spiller på Skuespilhusets store scene
Spilleperiode: 21. september til 3. november 2018
