Hvem afgør egentlig vis skæbne? Hvem er den egentlig forbryder – ham, der begår mord eller ham, der konstant bevæger sig lige på grænsen af loven? Hvem bliver husket – ham, der slår en mulig eller en egentlig tyran ihjel? Alle vores handlinger definerer os, og vores passivitet siger mindst lige så meget om os, som vores proaktivitet. Dette er hovedelementerne i Kjeld Abells modstandsdrama fra 1939, der stiller spørgsmålstegn ved Danmark og Europas passivitet, da Hitler begynder at vinde frem i Tyskland.
I et overklassehjem i storbyen i 1930’erne brydes den vante trummerum at et uventet besøg af fruens i husets kusine fra provinsen, Anna Sophie Hedvig. Kusinen er lærerinde i provinsen og en noget uønsket gæst på grund af hendes umiddelbare kedsommelige person og skolehistorier. Men Anna Sophie Hedvig gemmer på mere end bare almindelige skolehistorier, som kommer til at ændre en ellers vigtig forretningsmiddag i huset fatalt. Den ellers stille kusine må nemlig afsløre, at hun har slået et andet menneske ihjel i forsøget på at redde en elev og pigeskolen fra en kommende tyran. Aftenens helt store spørgsmål blandt husets gæster bliver, om Anna Sophie Hedvig med sin proaktive adfærd er en helt eller forbrydder i sin jagt på retfærdighed.
Stykket er en samfundspolitisk protest udover alle grænser. Abell demonstrerer voldsom kritik for et samfund, der i stedet for handling vælger at se passivt til, mens verden er på vej mod en alvorlig verdenskrise.
Samtlige skuespillere præsterer deres ypperste for at levere stadig aktuel samfundskritik, der i lige så høj grad er aktuel i dag i en tid, hvor blandt andet Mellemøsten er i konstant brand, mens flere og flere mennesker ser passivt til trods det, at krisen får større og større indflydelse på vores egne vante græsmarker.
Aftenens hovedperson Anna Sophie Hedvig spilles af den altid dygtige Natalí Vallespir Sand. Hun giver Anna Sophie Hedvig den tilpasse mængde anger, undren og frygt, der gør karakteren menneskelig og skaber medfølelse fra publikum. Samtidig er Mathias Sprogøe Fletting hamrende dygtig i rollen som husets søn John, der nok må siges at repræsentere Abells egen tankegang og proaktive indstilling til det at være menneske og reagere på de ting, der sker omkring os.
Aftenens jokere er dog Betty Glosted, Peter Gilsfort og Isa Marie Henningsen, der tilsammen udgør Skolebetjent Rasmussen og familien. De bliver det sjove input og det skøre indslag, der giver beretningen om, hvordan Fru Møller kom af dage en humoristisk vinkel. Betty Glosted er hylende morsom, når hun med sin delvise fynske og jyske accent giver den som en noget skrækslagen Fru Rasmussen godt bakket op af Isa Marie Henningsen i rollen som den knapt så begavede datter Asta.
Stykket er flot og tankevækkende. Det leveres uden nogen former for rekvisitter, der i stedet udgøres af lyde og skuespillernes interageren og rummet omkring dem blandt andet ved at radioen udgøres af flotte mandestemmer bestående af Claus Riis Østergaard, Mathias Sprogøe Fletting og Anders Gjellerup Koch.
Er du til samfundspolitisk drama, der er lige så aktuel som det var i 1939, så er en aften på Odense Teater et godt bud på en god aften.
Medvirkende: Natalí Vallespir Sand, Githa Lehrmann, Claus Riis Østergaard, Mathias Sprogøe Fletting og Anders Gjellerup Koch, Betty Glosted, Peter Gilsfort, Lea Baastrup Rønne, Isa Marie Henningsen, Mette Kjeldgaard Jensen, Kristoffer Helmuth, Henrik Madsen og Magnus Andersen Hald
Manuskript: Kjeld Abell
Iscenesættelse: Jacob Schjødt
Spiller på Odense Teaters Store Scene fra 6.-27. september