Blixen Unplugged

KT-stjerner-5
En af de helt særlige forestillinger på CPH:STAGE 2015 må siges at være ‘Skibsdrengens fortælling’ af Karen Blixen på Teatergrad.

Det er helt utroligt hvor kraftfuld ordets magt kan være. Som publikum hypnotiseres man fuldstændig af Petrine Agger og Mette Frank’s fængslende stemmer og fortællemetode.

Publikum sidder i en rundkreds, der danner scenen. I midten står kun to stole, hvorpå der ligger to appelsiner. Nu begynder fortællingen om den unge skibsdreng Simon. Med en fantastisk timing og stemmekontrol begynder de do skuespillere at male forestillingen med deres kraftfulde stemmer. Man er draget fra første sekund, og man ser tydeligt handlingen malet med kraftige penselstrøg. På ingen tid sidder man, og er dybt afhængig og grådig efter mere. Når Petrine og Mette driller med kortere pauser, går det op for en, hvor fængslende det er, og at de fuldstændig har magten over sit publikum. Det er FASCINERENDE og sanse-teater, når det er bedst.

Forestillingen er en del af CPH:Stage 2015, og kan opleves på turné i September 2015 samt januar, februar og marts, 2016.

Instruktør: Karen-Lise Mynster
Medvirkende: Petrine Agger og Mette Frank

Skriv kommentar