Christiane F. er efterhånden en kultklassiker. Historien om den bare 12-årige pige, der blev narkoman og barneprostitueret i Berlins gader i 70’erne er noget af en verdensberømt fortælling fra den virkelige verden. ’Wir Kinder Von Bahnhof Zoo’ som er den tyske titel, er oprindeligt udgivet som bog, senere som en meget dunkel spillefilm, sidste år som en Viaplay serie – dog i en noget pænere udgave og nu altså som teaterforestilling.

De fleste af os har både læst bogen og set filmen i løbet af vores skolegang og for nogle af os endda både i dansk og i tysktimerne. Skræmmekampagnen om at ende som stakkels Christiane F., hvis man begyndte at eksperimentere med stoffer, ville ingen ende tage dengang.

For de få, der har kunnet undgå at støde på denne historie, foregår den som beskrevet i 70’ernes Berlin. Christiane var bare 12 år, da det startede. Hun boede med sin dysfunktionelle familie i Tysklands mest grå betonbyggeri, man kunne forestille sig. Christiane blev hurtigt fascineret af de cool børn i skolen, for ja mange af dem var kun børn, dem med alt for stramt cowboytøj, som hørte David Bowie, røg smøger og pjækkede fra skole. Bekendtskaberne med dem blev hurtigt til hashrygning i den lokale ungdomsklub, som blev til hashrygning og diverse pilleindtag, som til sidst blev til diskotek og heroinfascination.

For igen var det de cool kids på klubben, der tog trips (LSD) og røg H (heroin), som Christiane var mest fascineret af og hurtigt endte med at blive venner med. Længe røg hun heroinen, for det var jo kun dem, der skød det direkte ind i årene, som var junkier, mente hun. Den holdning ændrede sig dog hurtigt, den dag hun mødte Detlev, som hun blev dybt forelsket i og som skød heroin i armen.

Der gik ikke længe, før Christiane også var dybt afhængig af at fikse med nåle ligesom sin kæreste og næsten alle de venner, hun havde omkring sig. Det hele udviklede sig lynhurtigt og for at skaffe hurtige penge, fulgte prostitutionen desværre også med.

Christiane drømte hele tiden om at blive clean og forsøgte af flere omgange. Der skulle dog gå mange, mange år med den slags kampe, alt imens hun så sine venner dø omkring hende. Men den dag i dag er Christiane F. blevet clean, selvom man knapt nok turde håbe på det med hendes livshistorie.

Denne teaterversion, som spilles af skuespillerinderne Ene Øster Bendtsen, Lise Lauenblad og Charlotte Fich på Teater Vestvolden, holder sig egentlig rigtig fint til den tragiske originale fortælling. De tre skuespillere spiller alle tre Christiane F. Nogle scener spiller de hendes forskellige følelser og tanker, andre scener spiller de dog også andre personer, der optræder i historien. Det, der virker bedst, er når skuespillerne skildrer de forskellige følelser, som også indimellem er modstridende hinanden. Det, der virker knapt så godt er, at fortællingen afbrydes af et par besynderlige interviewscener med det, der skal forestille at være nutidens Christiane F, men det virker mest af alt lidt ligegyldigt at have med. Ellers er det måden, scenerne er fremstillet på. Ikke desto mindre slutter hele forestillingen med denne slags scene og publikum som ikke rigtig kan finde ud af, hvornår det er på sin plads at begynde at klappe, hvilket bare får en lidt ærgerlig virkning til sidst.

Skuespillerne er gode til at fortælle og til kropsligt også at udtrykke fortællingen, så man forsvinder med ind i 70’ernes grå Berlin. Men om det virker med hele tre skuespillere i lige netop denne fortælling, skal være op til dem, der skal ind og se forestillingen, for her er det stadig lidt uklart.

Hvis man er en af dem, der er vokset op med skræmmehistorien ’Wir Kinder Von Bahnhof Zoo” og Christiane F, så hold dig endelig ikke tilbage med at få genoplevet historien endnu engang.

Producent/produktion: Teater Vestvolden Hvidovre

Medvirkende: Ene Øster Bendtsen, Lise Lauenblad, Charlotte Fich

Lysdesign og scenografi: Flora Brandt

Manuskript: Patrick Wengenroth

Oversættelse: Madame Nielsen

Instruktør og bearbejdelse: Anders Lundorph

Teknik og scenebygger: Gert Christoffersen

Instruktørassistent: Emil Amby

Lyddesign og komponist: Jonas Jørgensen

Spilleperiode: 06. november til 4. december 2021

Varighed: 65 minutter uden pause