Edmond Rostands Cyrano de Bergerac er nok den mest kendte helt/antihelt i teaterhistorien. Hans umulige kærlighed til Roxane har siden stykkets premiere i 1897 været genstand for utallige fortolkninger både på teater og film, og hvis man skulle have lyst til at vide mere om forfatteren, har filmen Rostand premiere i de danske biografer allerede den 10. oktober.
Cyrano kan fægte, gennemskue samfundsmæssige og menneskelige sammenhænge, og så er han poétisk og kan digte på vers. Han har dog et mindre problem – eller måske stort. Hans næse er noget af et fremspring, hvilket skæmmer hans fysiske fremtoning i en sådan grad, at han ikke tør satse på sin kærlighed til sin kusine, den dejlige Roxane. Han har hendes fortrolighed, så han ved, at Roxane på sin side er forgabt i den undersmukke Christian. Det er gengældt, men ud over hans smukke ydre er Christian en tom skal, der ikke kan formulere kærligheden til sin udkårne. Han vil hellere hurtigt til bidet og kysse hende. Cyrano indgår en pagt med sin rival – han formulerer kærlighedsbrevene til Roxane og de ting, som Christian skal sige. Roxane er vild med ordene og forelsker sig i Christian, tror hun.
Da både Cyrano og Christian bliver sendt til fronten på foranledning af Grev de Guiche, som gerne ser Christian over alle bjerge, fordi han også er interesseret i Roxane, sender Cyrano i Christians navn flere gange dagligt kærlighedsbreve til Roxane. Han har imidlertid ikke sagt det til Christian, så da Roxane dukker op ved fronten for at se til sin elskede, er han mildt sagt overrasket over hendes begejstring for hans breve.
Niels Brunses gendigtning af Edmond Rostands ord er skønne. Han får frem, at kærligheden er renest, når den ikke føres ud i livet. Der hvor den elskende holder sig i baggrunden og bare støtter sin elskede. Den kærlighed får ingen skrammer, og derfor er den i sit væsen ufejlbarlig, (men den risikerer heller ikke).
Maja Ravn har skabt en flot, stram og enkel scenografi, hvor scenerummets sider er sorte med Cyranos digterier i hvid skrift. Da mændene drager i krig, hæver halvdelen af scenen sig, så scenen med flot effekt udspiller sig fra skyttegravene.
Olaf Johannesen er fantastisk som Cyrano. Han viser alle sider af sin karakter, der skal favne menneskelige egenskaber fra total arrogance, bedrevidenhed, kærlig empati overfor både den elskede og rivalen Christian på den ene side, og på den anden side total mangel på selvværd på grund af hans næses størrelse. Det er en vanskelig tekst og må stille enorme mentale ressourcer at leve sig ind i, og det er lykkedes for Olaf Johannesen. Alvin Olid Bursøe er lidt bleg som Christian, men han skal jo heller ikke overdøve Cyrano i intellekt.
Johanne Louise Schmidt er med sin flotte skikkelse og pragtfulde røde hår skøn at skue som Roxane, men hun er instrueret til at agere så pjattet, at det er svært for alvor at tro på, at et intellekt som Cyranos vil gøre indtryk.
I mindre roller er Tina Gylling Mortensen som Moder Marguerite god. Ingen som Gylling Mortensen kan få så meget ud af en så tilpas lille rolle. Også Kristian Halken er herlig som Grev de Guiche, der bruger sin magt til at få den unge Christian sendt til fronten.
Forestillingen er bedst i anden afdeling, hvor mændene er ved fronten. Med stor effekt ser man stramt holdte dødsscener. Det er kort og præcist.
Stykket er både komedie og tragedie, for man må jo smile af den store næse, men hånd i hånd med komedien går tragedien, og der bliver da også både grint og grædt i denne opsætning.
Forestillingen er langt hen ad vejen vellykket, men det giver et knæk, når der ikke er den store troværdighed i relationen mellem Cyrano og Roxane.
Cyrano de Bergerac – Det Kongelige Teater, Skuespilhusets store scene.
Dramatiker: Edmond Rostand
Iscenesættelse: Katrine Wiedemann
Scenografi og kostumer: Maja Ravn
Lysdesign: Clement Irbil
Koreografi: Esa Alanne
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Musikkonsulent: Stephan Bomberg
Gendigtning: Niels Brunse
Oversættelse: P. A. Rosenberg
Bearbejdelse: Katrine Wiedemann og Johan Holm Mortensen
Medvirkende: Olaf Johannesen, Johanne Louise Schmidt, Alvin Olid Bursøe, Kristian Halken, Mads Romer Brolin-Tani, Bjarne Antonisen, Tina Gylling Mortensen, Laus Høybye, Michael Brostrup, Thomas Kristian Bek, Marie Reuther, Jonathan Bergholdt Jørgensen, Amanda Maag Arenbrandt, Dan Loffredo, Lars Halby og Michael Gade Thomsen
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
