Fulde 14 skuespillere er med i Det Kongelige Teaters satsning ”De Fulde” af Ivan Vyrypajev, og de er godt nok på arbejde. Det er ikke nogen spøg at spille fuld i 2 ½ time. Det kræver fysik, stamina, mod og især timing at stavre rundt og falde mangfoldige gange, og for flere af damerne foregår det endda i høje hæle, mens den helt tomme, grå scene vipper. Det er virkelig med liv og lemmer i fare, at de medvirkende kaster sig ud i strabadserne. Og så skal de oveni spille fulde med deraf sløret stemmeføring. De gør det fremragende.
Den russiske dramatiker og buddhist Ivan Vyrypajev lader i sit stykke de 14 meget fulde mennesker søge en mening med livet gennem alkoholtågerne. ”Gud taler med verden gennem fulde folk”, siger han i stykket. Det foregår i en (ikke nærmere defineret) europæisk by, og i Det Kongelige Teaters version refereres der til ting, der er up to date og foregår i København.
Lidt klichéagtigt møder publikum den unge pige, drengen, der skal giftes og hans polterabendvenner, de modne ægtepar, der har bollet lidt på kryds og tværs, den kræftsyge og dødsdømte filmfestivaldirektør, pigen, der har snuppet sin bedste venindes kæreste og har giftet sig med ham, hende, der er blevet forladt og en luder. Der er bestemt grobund og konflikter nok til en del filosofisk fuldemandssnak.
Det handler om Gud og meningen med livet, om løgne og om de sandheder, der kan komme på bordet, når der er hældt tilstrækkeligt indenbords. Samtidig er det en komedie, og der er da også hen ad vejen god grund til at grine. Fuldemandshumor er jo lidt sjovt, og der kommer flere skønne oneliners i de forskellige scener, der kommenteres af forskellige stemmer fra oven.
Karen-Lise Mynster er ubetalelig morsom, da hendes besoffne mand lidt overrasket tager imod og responderer på en uforbeholden kærlighedserklæring fra en ganske ung og smuk pige. Karen-Lises karakter ringer sporenstregs efter ambulancen og beder dem komme og give hendes sindssyge mand en sprøjte. Også Stine Schrøder Jensen er fantastisk i sin mimik, da hendes charlatan af en mand betror hende om alle sine sidespring.
Det er helt skævt at lade løjerne foregå i København, for der er bestemt ikke nogen dansk vipe over foretagendet. Stykket gennemsyres af forholdet til Gud, og det er danskere generelt meget lidt optaget af. Vi er medlem af Folkekirken og kommer der et par gange om året, og så er det klaret. Muligvis har stykket fungeret bedre i Düsseldorf, hvor det havde urpremiere i 2014.
Stykket vil gerne tage livtag med religiøse, filosofiske emner og vil samtidig være sjovt. Det kommer ikke i mål med nogen af delene. Det er ikke rigtigt sjovt, og den dybere mening var det så som så med.
Man skulle nok have haft nogle cocktails før og under forestillingen. Så var det hele måske gledet lettere ned.
De Fulde i Skuespilhuset – premiere 27. april 2019
Iscenesættelse: Staffan Valdemar Holm
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Lysdesign: Clement Irbil
Oversættelse: Trine Søndergaard
Dramatiker: Ivan Vyrypajev
Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Carsten Bjørnlund, Maria Rossing, Marie Dalsgaard, Stine Schrøder Jensen, Rasmus Fruergaard, Simon Bennebjerg, Alvin Olid Bursøe, Kirsten Olesen, Laus Høyby, Andreas Jebo, Thomas W. Gabrielsson, Karen-Lise Mynster, Joen Højerslev.
Stemmer: Kasper Leisner, Christine Exner, Morten Kirkskov og Maria Rich
Spilleperiode: 27. april til 7. juni 2019
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause.
