“Kunsten er blevet et synspunkt, der ikke kan holde virkeligheden ud!”, skælder Pia Kjærsgaard ud på Ole Bornedals historisk ukorrekte 1864-serie. Og Ole Bornedal svarer, at han altså ikke har tid til at ringe historien op og fortælle, at den tager fejl.
Dette er blot et af mange slag med krabasken, som tildeles de selvfede humanister i forestillingen De Stuerene, hvor ensemblet fra Mungo Park Kolding ruller de sidste tyve års Danmarkshistorie ud med Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti som omdrejningspunkt.
Og det er i dette replikskifte, man kan fornemme forestillingens ærinde. Væk er den forudsigelige, venstreorienterede teaterdagsorden med rituel dæmonisering af Dansk Folkeparti. Forestillingen er i stedet et nuanceret, danmarkshistorisk ridt hen over de benhårde og blodige kampe, der har skabt Dansk Folkeparti og hen ad vejen også hevet folkesjæl og folketing med i den samme retning.
Formen er velkendt for Mungo Park. Skuespillerne springer ind og ud mellem et utal af roller og skifter hurtigt mellem dialoger, monologer og rene revynumre. De forvandler de mandshøje bogstaver i ordet ”Danmark” til alt fra kakkelborde til World Trade Center og Folketingets talerstol. Og de historiske begivenheder bliver indrammet og fordrejet af den ene danskhedskliché efter den anden. Der er kort sagt nok at holde styr på for ensemblet, men det er skarpt instrueret og leveret med en fuldstændig forrygende timing.
Forestillingens stærkeste, dramatiske drive er i møderne mellem Pia Kjærsgaard og Poul Nyrup som repræsentant for humanismen. Det er stærkt at udstille den manglende logik i at insistere på at kalde Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for de hadefulde, når terrorangreb og karikaturkrise afslører et langt større og mere farligt had andre steder. Og det er næsten tåkrummende pinligt at se Poul Nyrups mere og mere desperate kamp mod historien (også iført cykelhjelm) for til sidst at sidde forstenet i sit elfenbenstårn og trygle os, publikum, folket, om at stoppe historien. ”For hvis I fortsætter, kan jeg ikke redde jer!”. Men det er mindst lige så ubehageligt at blive konfronteret med de mange uhyrlige udsagn, som Pia Kjærsgaard og hendes partisoldater er sluppet af med igennem tiderne.
Det er en forestilling, der holder et troldspejl op, hvor i hvert fald denne anmelder bliver konfronteret med sine politiske ståsteder gennem de sidste tyve år. Den rusker og pirker stadigvæk i hovedet dagen derpå. Og det gør det jo grundlæggende til godt teater.
Forestillingen spiller frem til den 11. juni på Aveny T under Copenhagen Stage. Til november tager forestillingen på turne rundt i landet.
Instruktør: Kasper Sejersen
Manuskriptforfatter: Line Mørkeby
Skuespillere: Maja Juhlin, Frank Thiel, Marie Nørgaard, Carl-Christian Riestra, Cecilie Gerberg Nielsen.
