Alle gode gange 3 blev det til, før ´Den Kaukasiske Kridtcirkel´ endelig fik premiere på Teater Republique. Det må have været uendelig svært for alle både på og udenfor scenen at finde gejsten på ny og tro på det. Det er til gengæld lykkedes for hele castet, for alle er veloplagte i denne historie om den renhjertede Grusche, der tager storfyrstindens barn til sig, mens samme fyrstinde flygter fra krigens gru med sine fine kjoler, men altså uden sin spæde dreng. Storfyrsten må lade livet i krigen, og den gode fyrstinde har derfor efter krigen brug for sønnen. Han er nemlig arving, og uden ham kan hun ikke få fingre i sin mands godser.
Historien ender med en retssag, hvor den drukfældige Azdak er dommer. Grusches argumentation for at beholde drengen er, at hun har opdraget og passet på ham. Dommeren giver begge kvinderne en chance for at vinde drengen. Han bliver stillet på en forhøjning i midten af en gigantisk cirkel. De to skal fra hver side forsøge at hive drengen ned. Grusche nægter. Hun vil ikke gøre barnet ondt. Dommeren konkluderer, at Grusche fortjener at få drengen. De store godser derimod inddrages og skal laves om til børnehave.
Tina Gylling Mortensen brager igennem i flere forskellige roller, men bedst er hun som dommeren Azdak, der ikke er jurist, men skriverkarl og skal navigere i denne vanskelige sag, hvor jura og menneskelighed kolliderer. I den bibelske fabel vinder den biologiske mor. Hos Brecht er det Grusche, der har taget sig af barnet. Tina Gylling Mortensen tager fat om problemet både seriøst, men også overordentlig morsomt. Hun har foragt for storfyrstinden og hendes advokat, men er ikke bleg for at tage imod bestikkelse fra dem. De får dog ikke meget ud af at smøre dommeren med rødvin og penge, for de vinder ikke sagen.
Anton Hjejle er sød som den forelskede soldat, der ender med at kende sandheden om Grusche og barnet. Benjamin Kitter er god både som den rige storfyrste og som den ynkelige og liderlige olding, der på forargelig vis scorer sig en laber ung kone. Camilla Lau er blandt flere roller den lidet sympatiske storfyrstinde.
Fanny Louise Bernth har i modsætning til de øvrige medvirkende kun én rolle, og det er som den opofrende og fromme tjenestepige Grusche, der sætter egne behov til side for en anden kvindes barn. Vi tror på hende, fordi hun også tvivler. Hun er forelsket i sin soldat og ved, at hun nemmere kan klare tilværelsen uden at have et barn på slæb, men hendes gode moral sejrer. Fanny Louise Bernth har en inderlighed og smider gerne forfængeligheden over bord i det bevidst uklædelige kostume, der signalerer nøgenhed, der i scenen med hendes gamle ægtefælle bliver til udstillet og ydmygende nøgenhed, når strømpebuksen hives ned og blusen af.
Karin Betz har ikke smigret med skønhed i nogen af kostumerne. Nærmere befinder vi os i et Kviumsk forvredet univers med groteske masker og hoveder, der flyder på scenen og udstiller krigens gru.
Tyskfødte Anja Behrens har instrueret og har haft Brecht inde under huden fra barnsben og har sammen med Karen-Maria Bille bearbejdet og skåret ind til benet i den nu halvanden time lange forestilling. Det fungerer godt sammen med Karin Betz´ enkle scenografi med en enorm svævende cirkel, der blandt andet agerer en bjergkæde, da Grusche går og går for at tage ophold hos sin bror.
Symbolikken er tommetyk, og Brechts politiske ståsted er ikke til at tage fejl af. Han gik ikke ind for onde kapitalister, der ikke selv havde fingrene nede i egentligt arbejde. Angrebet på generel grådighed er også til at tage og føle på, og hvor Brechts stykke nok går meget direkte på arbejdere mod storkapitalen, kan grådigheden år 2022 bredes ud til at handle om klimaet. Den kamp vinder vi ikke, hvis der ikke skrues ned for kravene til materielle goder.
Den Kaukasiske Kridtcirkel på Teater Republique
Manuskript: Bertolt Brecht
Instruktion: Anja Behrens
Scenografi og kostumer: Karin Betz
Bearbejdelse: Karen-Maria Bille og Anja Behrens
Oversættelse: Carl Nyholm
Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Tina Gylling Mortensen, Benjamin Kitter, Anton Hjejle, Camilla Lau, Casper Højslet Lunøe og Adrian Bundgaard
Animationsdesign: David Sellner Adler
Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause
Spilleperiode den 17. til 28. januar 2022
