Ebberød Bank 2.0 antyder en opdatering af den historie, der er kendt fra filmen ´Ebberød Bank´ fra 1943 med Osvald Helmuth i hovedrollen som skræddermester Vipperup, der bliver overtalt til at blive bankdirektør for Ebberød Bank. Direktør Vipperup tyr til ukonventionelle metoder, da han tilbyder indlånsrenter på 8 % og udlånsrenter til kun 4 %.
Alle kender begrebet ´Ebberød Bank´ om en praksis, der ikke anses for økonomisk rationel. Det er ret oplagt at føre historien op til et moderne Danmark i 2021, hvor økonomiske hjælpepakker i milliardklassen fyger om ørerne på os, bankgebyrer uden mening hører til dagens orden, og hvor ejendomspriserne tilsyneladende uden grund er fløjet til himmels i et år, hvor samfundet har været sat mere eller mindre i stå. Lidt satire og komedie i den anledning kan få de eventuelt nedslående budskaber til at glide ned.
Det har iscenesætter og manuskriptforfatter Heinrich Christensen sat sig for med Frederik Cilius, Rasmus Bruun, Karen Lundsby Andersen og Ole Bjerg på sidelinjen som udviklingskonsulenter. Der er politisk korrekte hip til Kulturminister Joy Mogensen. Det er i mange henseender berettiget, men på den anden side har vi ligesom hørt det. Der er let indpakkede gennemgange af økonomiske sammenhænge i form af monologer – alt kædet sammen med musikalske indslag som Pink Floyds ´Money´ og ´Money makes the world go around´ fra Cabaret. Thomas Hamilton er musikeren i forestillingen – en musik han selv har arrangeret og for store deles vedkommende har komponeret. Derudover var Frederik Cilius med på klarinet i flere omgange.
Frederik Cilius er Løgholm, der fungerer som historiens katalysator og fortæller. Han taler en blanding af tysk og dansk, og det er lidt forvirrende, for man skal lige opdage det. Rasmus Bruhn udfylder rollen som Peter Vipperup fint. Han går fra at være den underkuede og forgældede lille mand til en person, der ved hjælp af ufine metoder gør sig selv til bankdirektør under foregivende af at have fire millioner i sit pengeskab. Om sig har han pludselig en række personer, der vil låne af ham. De får gældsbeviser til brug ved køb. Det bliver en mægtig forretning, og alt imens fupnummeret kører, ryger den samvittighed, den nyslåede direktør ellers var i besiddelse af. Ved siden af ham er flere kvinder. Stine Schrøder Jensen er hans hustru, der bliver mere kælen, da velstanden indfinder sig, Christine Gjerulff er Vipperups rige søster, der flyver ind fra USA. Hun er sjov og skarp i replikken som kynikeren, der kun har egen profitmaksimering på hjernen. Det er et sjovt greb at iføre hende et maskulint jakkesæt og at gøre hende lidt langfingret overfor sin gamle skolekammerat.
Stine Schrøder Jensen agerer også en forhutlet kunstner, hvis malerier består i at male med egen lort. Ikke overraskende stiger værdien af denne markant, efter hun har kastet sig i døden.
Andreas Jebro er uovertruffen som bankmanden Askov, der ikke kan/vil hjælpe sin gamle skolekammerat Vipperup med hans gæld. Hans hænder er bundne, siger han. Jebro har timing og komisk talent og bruger sit ranglede udseende til at understrege sine pointer. I det hele taget gør alle det godt.
Men forestillingen sætter sig mellem flere stole. Det er på den ene side satire med en vibe af Berlinerdekadence blandet med komedie, standup og musikteater. Man skulle måske have valgt at blive i Cabaretsporet, men der lægges op til decideret komediemorskab, og det er der ikke meget af.
Ebberød Bank 2.0 på Skuespilhuset
Iscenesættelse og manuskript: Heinrich Christensen
Scenografi og kostumer: Gjermund Andresen
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyddesign: Jonas Vest
Komponist, arrangør og musiker: Thomas Hamilton
Udviklingskonsulenter: Frederik Cilius, Rasmus Bruun, Karen Lundsby Andersen og Ole Bjerg
Medvirkende: Rasmus Bruun, Stine Schrøder Jensen, Christine Gjerulff, Frederik Cilius, Mads Rømer Brolin-Tani, Nicolai Jørgensen, Karen-Lise Mynster og Andreas Jebro
Varighed: 2 timer og 30 minutter
Spilleperiode: 8. maj til 29. maj 2021
