Et lærred adskiller de to personer i forestillingen ´Elusia´ på Teater Grob. Lærredet bliver brugt af forestillingens livetegner Bob Lundgreen Kristiansen. Han tegner både forelæsningssale, busstoppesteder, haletudser i havet og som forestillingen skrider frem, mere og mere psykedeliske, mangefarvede motiver. Det fungerer godt, og der skal godt nok arbejdes hurtigt for at fremmane de mange scener på lærredet, der er forestillingens eneste scenografi.
Foran lærredet står Liva, der kæmper med selvværd, udseende og med at blive færdig med sit bachelorprojekt. Oven i alt dette er hun kommet for sent til den bus, der skal køre hende til forelæsning på det universitet, som dybest set pester hende og giver hende en konstant dårlig samvittighed. Hun har svært ved at forsvare, at opgaven om akvariefisk, der bliver lukket ud i havet, har nogen som helst relevans for hende selv eller andre. Derudover hader hun at være sammen med andre mennesker, men er nødt til at have en lejer. Den nye lejer bliver den karismatiske Makaria, der dater på livet løs og har en manisk tro på, at hun er gravid. I modsætning til Liva er hendes tøj i den grad kropsnært, hvor Livas tøj er mere gråt i gråt og hverdagsagtigt. Makaria udfordrer Liva og både driller og opmuntrer hende. Det er Makaria, der introducerer Liva til Elusia, der vil tage hende væk fra den middelmådige tabertilværelse, Liva har.
Liva spilles af Anne Sofie Wanstrup og Makaria af Maria Cordsen. Der er meget genkendelighed i de to roller, og den håbløshed, Anne Sofie Wanstrup udstråler, har de fleste nok i perioder oplevet. Ingenting er rigtigt eller godt, og hvad skal det hele gøre godt for. Anne Sofie Wanstrup er på en gang morsom og selvironisk samtidig med, at hun tager sig selv og sin karakter alvorligt. Hun er fantastisk, når hun tager en nylonstrømpe over hovedet som en anden bankrøver, fordi hun skal til møde i foreningen af de æstetisk udfordrede. (Vi siger jo ikke grimme mere).
Maria Cordsen forsvarer fint den livlige Makaria, der er foruroligende i sin introduktion af tilstanden Elusia. Alle ungdomsklichéer er i spil hos hende. Der tages selfies på den mest selviscenesættende måde, og dates holdes hen og trækkes til i et væk.
Der stilles skarpt på problemstillinger, mange unge bakser med i en verden, hvor alle sammenligner sig med alle, og hvor fremtiden alt andet lige ikke ser lys ud. Det kan derfor være oplagt at drømme sig væk til et sted, hvor egoet opløses og alt vil forandre sig til det bedre.
Første halvdel af forestillingen fungerer godt og er utrolig morsom, og der var mange grin over Livas liv eller mangel på samme. I den resterende del, hvor dystopien er ved at indfinde sig, og det går op for publikum, at Elusia og Makaria nok kun findes i Livas indre, bliver forestillingen på den ene side mere intens, men på den anden side gaber den over lidt for meget og går i stå. Publikum får bestemt ikke serveret nogen happy ending. På den måde matcher forestillingen nok det (måske) postpandemiske 2021.
Medvirkende: Maria Cordsen, Anne Sofie Wanstrup og livetegner Bob Lundgreen Kristiansen
Dramatiker: Zara Lea Palmquist
Instruktør: Jesper Pedersen
Lysdesign: Malte Hauge
Lyddesign: Asger Kudahl
Kostumer: Ida Munk Ørstrøm
Stuntkoreograf: Miriam Schön Raagaard
Varighed: 1 time og 20 minutter uden pause
Spilleperiode: 2. til 18. september
