Så er vinterferien startet: med en familieforestilling i Dronning Dorothea Teatret, hvor man har bearbejdet den oprindelige udgave en smule, så den passer til de lidt mere ydmyge rammer i Koldings amatørteater.
Indledningsvist nævnede instruktør Marco Goth Thorsen, at holdet bag Emil fra Lønneberg udelukkende er frivillige kræfter, som ovenikøbet har måttet dedikere endnu mere tid på grund af covid-19-situationen for at få forestillingen sat op. Det viste sig, at tiden havde været godt givet ud, for resultatet blev rigtig godt.
Først og fremmest er det lykkedes at sammensætte et hold, der individuelt spiller godt skuespil, og som samtidig spiller hinanden stærke – holdånden kan mærkes helt ud på rækkerne. Dernæst bliver den forholdsvis lille scene brugt optimalt, og det er godt tænkt, at familien Svenssons langbord er omdrejningspunktet for hele forestillingen. Det giver et flow og tempo i handlingen, der ikke forstyrres af sceneskift og rekvisitter, der skal bæres ind og ud af scenen.
Derudover gøres der også brug af lys og lyd til at udvide scenen, og det tilføjer opsætningen en anden dimension, blandt andet ved hjælp af forskellige billeder, der projiceres op på væggene. Som sædvanligt på Dronning Dorothea Teatret er musikken en del af opsætningen; men hvor der normalt synges til musik, er den her anvendt som underlægning til at fremhæve forskellige stemninger. Navnlig scenen med den sørgmodige Emil i skuret bliver overdrevet teatralsk og morsom, når Händels Lacrimosa fylder rummet.
Kristine Krogh spiller meget overbevisende gavtyven Emil, der jo inderst inde er en god og kærlig dreng. Kristine investerer sig selv i rollen – og lykkes med det. Hun er god, også i samspillet med Mynte Winterskovs dejligt lillepigeagtige, lillesøster Ida. Mynte virker sikker på scenen men kunne godt have brugt lidt akkompagnement til forestillingens eneste sang Lille kat, men omvendt virkede den upoleret, som den blev fremført.
Og så er der far Anton i skikkelse af Lasse Rasch, som, når det gælder om at mobilisere et raserianfald, kan give TV-udgavens far Anton, Allan Edwall kamp til stregen. Lasse yder en imponerende indsats, som er bærende for en stor del af forestillingen.
Den overmådelig overbærende mor Alma spilles af Esmeralda Holm-Sørensen, og hun er virkelig et godt cast – hun ER mor Alma – selv da der skal skrives autografer og tages billeder efter forestillingen, forbliver Esmeralda i rollen. Hun griber også Lasse Raschs lille navnekiks og får det vendt til noget sjovt – godt gået.
Så er der pigen Line, der spilles af Mette Kjestine Schou Andersen, og hun har virkelig et horn i siden på Emil. Mette spiller sig varm og kommer dermed til at udfylde rollen og når ud over scenekanten, efterhånden som forestillingen skrider frem.
Meget mod Emils vilje er Line kæreste med gårdens karl, Alfred, som i Dronning Dorothea Teatrets opsætning spilles af Calum William Kure Mcquhae. Også Calum spiller sig mere varm og fri i løbet af forestillingen, og han leverer en ungkarl, der meget modvilligt lade sig indfange i Lines garn med forlovelse og giftermål i udsigt.
I denne udgave af Emil fra Lønneberg har Tyttebær-Maja skiftet køn og hedder Tyttebær-Meyer, men det betyder ikke, at karakteren er blevet mindre sladdervorn og sensationslysten. Oprindeligt skulle Victor Sommerlund Aaberg have spillet denne rolle, men da han måtte melde forfald, sprang instruktøren til. Som vanligt fylder Marco Goth Thorsen godt på scenen, og Tyttebær-Meyer bliver et noget sjovere og mere karikeret indslag end Tyttebær-Maja er i både bøgerne og filmen.
Sidst men ikke mindst skal Sille Holm Christiansen og Silke Langballe Norups flotte præstationer nævnes. De to glider ind og ud af fortællingen i mange forskellige roller og må have et væld af kostumeskift, men man mærker intet hastværk, der er ro på.
Konklusionen lyder, at der er tale om godt og underholdende teater, der absolut er værd at se på.
Emil fra Lønneberg spiller på Dorothea Teatret frem til den 20. februar 2022
Medvirkende: Kristine Krogh, Mynte Winterskov, Lasse Rasch, Esmeralda Holm-Sørensen, Mette Kjestine Schou Andersen, Calum William Kure Mcquhae, Marco Goth Thosen (stand-in), Sille Holm Christiansen og Silke Langballe Norup
Instruktion: Marco Goth Thorsen
Produktionsleder og lysdesign: Daniel Petersen
Regiansvarlig: Kirsten Knudsen
Kostumeansvarlig: Solveig Paulsen
Make-upansvarlig: Laura Bager
Lyddesign: Johnny Andersen
