Nørrebro Teater har satset på Henrik Ibsens klassiker fra 1882 i en opdateret udgave af svenske Viktor Tjerneld og i en enkel scenografi, der i første del er delvis lavet af pap.
Thomas Stockman er læge og ansat i sin hjemby i det lokale kurbad. Mange besøgende her er efter besøget blevet syge, og Stockman har længe haft mistanke til vandet. Hans mistanke bliver til vished, da en analyse viser, at vandet er fyldt med farlige bakterier. Han er overbevist om, at der skal træffes foranstaltninger, så det kan bringes i orden og være sikkert. Dette viser sig at være lettere sagt end gjort, selv om han mener at have en videnskabeligt baseret viden, han vil handle på. Hans søster, en misantropisk pebermø og byens borgmester, har en anden dagsorden. Hun ser på, hvad der kan lade sig gøre, og her tegner sig et helt andet billede. Hvis man sætter foranstaltninger i gang, skal kurbadet lukkes i flere år, byen vil miste arbejdspladser, og det pulserende liv vil forsvinde. Journalisterne på byens avis jagter den gode historie og helst en Cavlingpris og sætter ind med det helt store skyts – dog kun indtil byens pengemand og ejer af avisen får sat en stopper for det og truer dem med fyring. Stockmans kone Katrine er bekymret for sin mand og prøver at stoppe ham i hans entusiasme og beder ham se lidt mere pragmatisk på situationen. Hun er ikke vild med, at hans job vil hænge i en tynd tråd, hvis han bliver ved med at fremture. Hans svigermor er først på hans side, men svinger til den anden side, da hun opdager, at aktieopkøb af kurbadsaktier kan blive til en guldgrube. Endelig er der i gruppen omkring Stockman en kunstner, der er drevet af idealisme – eller?
Henrik Ibsens stykke fra 1882 er stadig aktuelt og med Viktor Tjernelds bearbejdelse bragt op til 2021. At kommunalvalget står for døren i Tjernelds bearbejdelse er nok ikke en tilfældighed, og at holdning til kvinder kommer under behandling, er nok heller ikke. Flere af stykkets oprindelige karakterer er da også transformeret til kvinder i denne udgave.
Det er nogle heftige emner, der kommer til debat i denne historie om demokratiets berettigelse, og hvis det havde været på den triste måde, havde det været svært at tage ind. Den fænger, fordi den er utrolig morsom, og så er hele castet umådelig veloplagt.
Søren Pilmark er Thomas Stockman, der ender som folkefjende, og han er fremragende. Han svinger fra at være henrykt over at have fået bevis på sin mistanke om vandet til at miste alle illusioner om sine medmennesker. Han bliver sat på den ene prøve efter den anden, fordi alle inklusive hans familie vender sig imod ham. Han er på en gang entusiastisk, vidende, idealistisk, indtil han svinger helt over i dæmonisk fanatisme og udråber alle i salen til ignorante idioter, så politisk tæft er ikke hans stærke side. Det efterlader ham da også alene tilbage, mens regnen siler. Hans kone spillet af Githa Lehrmann er sjov som den lidt naive gamle aktivist, der i sin mere modne alder synes, det er rart, hvis hendes mand har en fast indtægt og kan forsørge sin familie. Camilla Lau er intens i rollen som Stockmans datter Petra, der er hidsig i sin agitation for kvinders rettigheder, og hendes råberi bliver ikke mindre i denne periode, fordi hun er holdt op med at ryge. Malene Melsen er skøn som den magtliderlige borgmester og søster til Stockman. Oplagt betyder familiefølelse ikke alt for hende.
En af de sjoveste karakterer er Marianne Høgsbro som Stockmans svigermor. Hun duver frem i en drøm af en kåbe af lyserøde strudsefjer og majer alt ned på sin vej med sin ordstrøm. Der er dollartegn i øjnene på hende. Hun spiller sine kort, hvor det bedst kan betale sig.
Der er fart over feltet i hele første afdeling, hvor grin og alvor smelter sammen på en god måde. Anden halvdel starter med Stockmans folkemøde, der groft overtages af både borgmester og ejeren af byens avis. Mødet munder ud i Stockmans udnævnelse til persona non grata – Folkefjenden. Det ender med at blive en anelse for langt, men er langt hen ad vejen stærkt, da publikum inddrages i en grad, hvor man næsten bliver forlegen.
Det er en grum historie og desværre aktuel i en verden, hvor verdensledere stadig mener, klimakrisen kun skal afhjælpes, hvis det kan betale sig. Imens smelter polerne.
En Folkefjende på Nørrebro Teater
Medvirkende: Søren Pilmark, Patrick A. Hansen, Marianne Høgsbro, Tom Jensen, Benjamin Kitter, Camilla Lau, Githa Lehmann, Malene Melsen, Frank Thiel
Instruktion og bearbejdelse: Viktor Tjerneld
Konceptuerende scenograf: Franciska Zahle
Realiserende scenograf: Peter Schultz
Komponist: Daniel Fogh
Manuskript: baseret på Henrik Ibsens skuespil
Oversættelse: Peter Dupont Weiss
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. Pause.
Spilleperiode: 18. september til 23. oktober 2021
