Fædra

Foto: Emilia Therese

Husets Teaters meget intime lille scene danner den perfekte ramme for teaterstykket ‘Fædra’ Scenografien er aldeles storslået. Flere rækker af tyndt tyl stof i en svag blå farve danner en form for 3D effekt med flere lag bagudrettet på scenen, hvor en fin dynamik skabes af enkelte lyskilder bag disse stoflag.

For dem som ikke kender historien om ‘Fædra’ bliver der på scenen ganske godt forklaret, så alle kan følge med uden at kende den græske myte. Det kan dog alligevel anbefales at læse op inden, ellers kommer historien kort fortalt her.

Fædra er gift med Kong Theseus. Da Theseus ikke vender hjem fra krigen og antages død, erklærer Fædra sin stedsøn Hippolytos sin kærlighed, som han ikke gengælder. Hippolytos afviser hende, da han er forelsket i Aricia. Pludselig vender Kong Theseus hjem fra krigen. Fædra tager hævn over Hippolytos afslag og beskylder nu Hippolytos for at have gjort tilnærmelser overfor hende. Kong Theseus vælger at tro på Fædra, og Hippolytos dræbes.

Marina Bouras er stærk, markant og fremragende i rollen som Fædra, og da hun ved ‘Fædras’ begyndelse træder frem på scenen i en gul tyl kjole, er scenen næsten magisk betagende i sin enkle skønhed. Flere scener i stykket er stilistisk meget filmisk smukke. Der er ingen tvivl om at scenografien på ‘Fædra’ går op i en højere enhed.

‘Fædra’ er et dramatisk trekantsdrama med de helt store følelser på spil. Historien og myten om jalousi, løgn, bedrag, svigt, begær, kærlighed og drifter. Det var dog som om, der gik en anelse galt med flowet på scenen denne premiereaften. Umiddelbart kunne det skyldes, at nogle blandt publikum grinede højlydt flere gange.

Nu kan en græsk tragedie virke tragikomisk. Men umiddelbart er `Fædra` ikke hylende morsomt, og det var som om, at disse latterudbrud hylede skuespillerne på scenen en anelse ud af den også forvirrede resten af publikum.

Henrik Birch i rollen som Kong Thesues er lidt underspillet, men bestemt en markant skikkelse. Jeppe Marling er intens, fremragende og meget troværdig i rollen som stedsønnen Hippolytos. Samspillet med Aricia spillet af Fanny Louise Bernth er gnistrende smukt, sensuelt og emmer af samhørighed. Fanny Louise Bernth i rollen som Aricia er perfekt castet, da hun har denne naive, unge sødme over sig, som passer perfekt i rollen. Aricia sat op imod Fædra, den ældre, beregnende, løgnagtige og direkte ondskabsfulde – en martyr som ridder på jalousiens bølge virker stærkt som en kamp mellem det gode og det onde.

Alle skuespillerne har bare overkroppe, og der er megen nøgenhed på scenen, men det virker ikke distraherende, mere som en naturlig del af stykket og som en reference til de græske guder og statuer af samme.

En rekvisit på scenen som lagde op til megen diskussion bagefter, var store mængder af ler, som skuespillerne arbejder med, smører sig ind i og ælter. Nogle gav smilende udtryk for at det måtte være surdej, der blev æltet. Det kunne jo give god mening i en nyfortolkning af ‘Fædra’ og med dennes stemning af hjertesorg, skam og jalousi at bage, for at flytte fokus på noget andet. Men det er ikke Masterchef eller surdej, det er ler. Hvad leret har at gøre med mytologien om Fædra bliver aldrig besvaret og må stå hen i det ukendte.

Aftenens premiere havde mindre lydproblemer. Især under en af slutningens scener, hvor Hippolytos både taler selv og hvor en voice-over også lægger stemme til, sker det at man desværre ikke helt kan høre, hvad Hippolytos siger, hvilke virkelig er ærgerligt, for det er en ganske afgørende scene.

`Fædra` er første del i teatertrilogien ´FURIER´. Næste sæson byde der velkommen til endnu to markante kvindelige hovedroller fra den gamle græske mytologi Elektra og Kassandra.

Medvirkende: Marina Bouras, Jeppe Marling, Fanny Louise Bernth, Henrik Birch

Instruktør: Anja Behrens

Scenografi og kostumedesign: Christian Albrechtsen

Tekst: Jean Racine

Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause

Spilleperiode: 10. februar til 10. marts 2022

Skriv kommentar