Som en kompetent moderne danser, der genskaber Martha Grahams ekspressionistiske værk ´Lamentation´ fra 1930, vrider Sue Hansen-Styles sig desperat ud af den fosterhinde, hun er omsluttet af. Kønt er det ikke, og bedre bliver det ikke, da hun endelig bliver fri af hinden og forsøger at stavre ud på gulvet. Hendes skaber, videnskabskvinden Victoria Frankenstein, er utilfreds og skubber hende væk. Det var ikke det, hun havde ønsket sig. Hendes værk skulle fremstå som en ung, køn kvinde, der skulle leve evigt. I stedet har hun fået et ældre, grimt hunkønsvæsen, der tilmed er ubehageligt.

Jessica O´Hara-Baker er videnskabskvinden Victoria Frankenstein med den dystopiske vision. Klædt i stramt sort tøj, sortlakerede negle og dramatisk make-up følger vi hendes relation til sin sympatiske forlovede Edward. I forestillingens begyndelse er de adskilt på grund af arbejde. I brevvekslingen forklarer Victoria stadigt mere insisterende om sin opfindelse, der vil føre til evigt liv. I brevene til moderen viser Victoria sin kærlighed ved at forsøge at overtale sin blinde mor til at tage imod hjælp til det praktiske i hjemmet. Her viser hun en menneskelig side – en side, hvor hun kan rammes.

Monsteret aka den ældre kvinde er der dybest ikke er plads til i et moderne samfund – være sig som videnskabeligt fremstillet eller bare en kvinde, der i alles øjne har levet længe nok. Hun skal i hvert fald ikke stikke næsen for langt frem. Hvis hun holder sig i baggrunden og holder mund, kan hun i bedste fald godt være her. Victorias monster insisterer på at føre sig frem og blive lagt mærke til, og det lykkes i den grad, da hun i hævntørst slår Victorias mor ihjel. Ikke fordi hun ikke brød sig om den gamle kvinde – udelukkende for at genere den videnskabskvinde, der uden at spørge har skabt hende.

Monsteret stiller alle de ubehagelige spørgsmål, samtidig med at hun stirrer sig blind på egne behov, der er, at Victoria skal skabe en livsledsager til hende, og så vil hun lade Victoria være i fred. Victoria på sin side kommer i tvivl og vil afslutte sit eksperiment. Intet godt vil der komme ud af at skabe endnu et væsen. Prisen er imidlertid, at hun for evigt må være på vagt, for monsteret helmer ikke, før alle Victoria elsker, er væk.

Nathan Meister forsøger at være fornuftens stemme i dramaet mellem de to kvindeskikkelser, der er drevet af forskellige motiver i deres ageren.

Det er interessant, at Tanja Mastilo har transformeret Mary Shellys historie om doktor Frankenstein til nutiden, og den mildt sagt visionære videnskabsmand hos Mastilo er en kvinde. At monsteret tilmed er en kvinde, hvis krop ikke er ung, giver historien en yderligere dimension. Sådan en må man af med, og det kan kun gå for langsomt, og ideen om at skabe en livsledsager til en ældre kvinde, fremstår helt absurd oveni alt det, der i forvejen er helt galt.

Forestillingen er en anelse langtrukken det første kvarter, hvor publikum udelukkende ser en seng med Sue Hansen-Styles i fosterhinde og Victoria og Edward dukker frem på bagtæppet i videoform. Det skaber dog den dystre stemning, hvor man forudser, at dette ikke vil ende godt. Begivenhederne tager imidlertid fart, da personerne viser sig for alvor på scenen.

Det er utroligt så godt, den lille scene på Teatret ved Sorte Hest kan udnyttes. Forestillingens lys og video fungerer fantastisk, idet både uvejr, DNA-spiraler og træer i filigranmønster vises.

Vi er tæt på de tre skuespillere, hvilket må kræve en del. De er alle yderst velspillende, og deres engelsk er nemt at forstå.

Tanja Mastilo får med sin gendigtning af Mary Shellys historie sit publikum til at tænke. For er det bare Frankensteins monster, det hele handler om, eller er det mon kunstig intelligens og genmanipulation, hvis rækkevidde og konsekvenser ikke er til at overskue?

Frankenstein på Teatret ved Sorte Hest

Manuskript: Tanja Mastilo efter Mary Shellys bog

Instruktør: Nina Larissa Bassett

Scenografi og lysdesign: Peter Rasmussen

Koreografi: Nathan Meister og Nina Larissa Bassett

Video: Sofus Bassett og Valentin Christensen

Musik: Barry Wesil

Kostumer: Tanja Mastilo

Medvirkende: Sue Hansen-Styles, Nathan Meister og Jessica O´Hara-Baker

Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause

Producent: Why Not Theatre Company

Spilleperiode: 6. til 28. januar 2023