Turen er lang, og flere gange når du rent faktisk at overveje, om du egentlig er kørt forkert. Men når du først kommer frem, og har fået dig sat til rette, er du ikke et sekund i tvivl om, at det var turen værd. Frøbjerg Festspil har som de første i Danmark kastet sig om klassikeren Saturday Night Fever fra 1977, der dengang havde en meget ung John Travolta i hovedrollen. Om end det ikke er John Travolta, der betræder Frøbjergs bonede gulve, så har dette års festspil i den grad fat i noget af det rigtige.
Frøbjerg Festspils helt egen Tony Manero anno 2018 er ikke John Travolta, men derimod den unge fredericianer Christopher Schøllhammer Rørmose. Rørmose er dygtig og charmerende i rollen, hvor han med sine lækre diskotrin lægger damerne ned på stribe. Selvom han ikke ligner den unge Travolta og selvom, der godt kunne have været gjort mere ud af, at instudere Travoltas karakteristiske, slæntrende gang, så gør Rørmose det godt. Han når udover scenen og når publikum, samtidig både fascineres og undres man over, at en 20 årig mand kan ramme så lyse og høje toner, som Rørmose kan. Hans talent er inspirerende og hans samspil med de øvrige medvirkende er imponerende. Maneros kække og flabede kommentarer leveres legende let og overbevisende, så publikum ikke kan andet end at grine med, når han blandt andet fortæller sin mor, at det ikke er nok at bruge Gud som omstillingsdame, blot fordi hun er af den overbevisning, at ”sønner skal ringe til deres mødre!”
Tony Maneros kvindelige modstykke udgøres af den unge danser Stephanie, der i håbet om at virke både moden og selvsikker i stedet fremstår usikker og snobbet. Hurtigt forelsker Tony sig dog alligevel i hendes noget kolde facon, og selvom hun gør det svært for ham, hænger han i i håbet om, at hun slår øjnene op for, den han er. I rollen som Stephanie ses Laura Vesti Moeslund. Først og fremmest er Moeslund en kniv skarp danser; der er ikke noget som helst at sætte på hendes meget selvsikre dansetrin, derudover formår hun at gøre Stephanie ligeså møj hamrende irriterende, snobbet og egoistisk, som hun skal være. Man sidder desperat og venter på, at hun giver sig selv lov til at leve i nuet og forelske sig i Tony i stedet for konstant at stræbe efter mere end det, hun har.
Tonys bedste venner udgøres af den smarte trio Double J, Bobby C og Joey, der til dagligt hedder Jonas Cheblaoui, Albert Wenneke Buchreitz og Kristian Hvid Thomassen. Sammen med Rørmose udgør disse drenge en stor del af de humoristiske indslag i dette års festspil. Kemien mellem skuespillerne rækker langt ud over scenen, samtidig formår hver enkelt at få publikum til at mærke deres problemer, så man både irriteres over deres noget firkantede og stupide syn på Verden samtidig med, at man røres og føler sympati for drengene men også har lyst til fortælle dem en ting eller to i forbindelse med deres konstante udnyttelse af piger generelt og især den unge Anette.
Anette spilles af Emma Sofie Eckhoff. Anette er både irriterende i sit forsøg på at overbevise Tony om, at hun virkelig elsker ham, men hun er også en stakkel, som man hurtigt fatter sympati for. Eckhoff formår at gøre Anette lige præcis så usikker, som Anette skal være og dette samtidig med, at hendes sangstemme er en af dem, man ikke kan undgå at fremhæve som et af aftenens højdepunkter.
Instruktør Carsten Friis har formået at samle et hold talentfulde og dygtige amatører, der vækker 70’ernes diskomiljø til live og giver dig lyst til at høre tidens musik hele vejen hjem. Dette ikke mindst fordi, et knaldhamrende dygtigt kor i samarbejde med blandt andet de forskellige solister giver sangene helt nyt liv. Koret bakker i samspil med orkestret de medvirkende op i en sådan grad, at de næsten kan bæres igennem hvert enkelt nummer. Sammed med koret bør “Disc Jockeyen” med den fænomenale stemme Kasper Møller fremhæves. Møller sætter i den grad gang i både fest og dansegulv.
Saturday Night Fever er vellykket og underholdende og ikke mindst hele køreturen værd. Man ærgres dog lidt over, at der ikke er tænkt mere over de små detaljer og at man i et forsøg på at holde sig så tæt op af filmen så muligt, kommer til at lave lidt for mange hurtige sceneskift, nogle gange scener, hvor man sagtens kunne have udeladt dem, eller var slupper afsted med dem på en mere forfinet måde. Blandt andet undres man over, at Tony efter en slåskamp halter hele vejen til dansekonkurrencen, men ikke på nogen måde er mærket af det under opvisningen, derudover bliver afslutningen på forestillingen så brat, at publikum faktisk er i tvivl om, om de skal klappe eller afvente mere.
Alligevel får Frøbjerg Festspil de varmeste anbefalinger med på vejen; holdet er spækket med dygtige og entusiatiske amatører, der hver især bidrager til, at forestillingen fungerer i de helt fænomenale rammer, som Anders Vesterholm har skabt.
Instruktør: Carsten Friis
Medvirkende: Christopher Schøllhammer Rørmose, Laura Vesti Moeslund, Emma Sofie Eckhoff, Jonas Cheblaoui, Albert Wenneke Buchreitz, Kristian Hvid Thomassen, Allan Kirkebæk Jensen, Pernille Geertsen, Frederik Grundtvig m.fl.
Forestillingen spiller på Frøbjerg Festspil frem til 25. august.
