Halfdan Rasmussen (1915-2002) var en gudsbenådet rimsmed. Han kunne tage ordet på ordet, så en lille dreng, der er bange for lyn, ønsker sig en lynlås til at låse lynene fast – en definition Rasmussens forfatterkollega Johannes Møllehave lavede. Det er oplagt at lave en teaterforestilling til de helt små børn, og det er det, Det Kongelige Teater med forestillingen ´Halfdans Hokus Pokus´ fra 2019 har sat sig for. Man har taget udgangspunkt i tre rim-samlinger. ´Børnerim` fra 1964, `Hokus Pokus og andre børnerim´ fra 1969 og ´Tante Andante´ fra 1985. Hele 27 børnerim er inkorporeret i den 50 minutter lange forestilling.
Halfdan Rasmussens rim kalder på fantasien hos os alle, og Julian Toldam Juhlin har bestemt sat fantasien i spil i kreationen af både scenografi og kostumer. Fortæppet er bolsje-stribet i rødt og hvidt, så bolsjedyret går i et med tapetet, når det står foran tæppet. Det er en sjov effekt. `Sneglen fra Vejle´ har et flot skinnende, gult hus på ryggen, og der skabes en skøn effekt, når en “stærk mand” balancerer med en ethjulet cykel, et flag og den lille havfrue på hovedet. En babushka dukke gemmer på mange hemmeligheder, og blandt andet åbenbarer en smuk ballerina sig ud af dukken.
Sune Skuldbøl Vraa Nielsen har skrevet ny musik til rimene og er også forestillingens gennemgående musiker. Hans musik er stille og nede i tempo, og det er fint, at man kan se musikeren, når han sidder på balkonen i teatrets kongeside og spiller. Det er altid mere vedkommende, når det er oplagt, hvorfra musikken kommer. Det er for konservativt over en kam at sige, at der ikke skal laves ny musik til rimene. Dog må det indvendes, at musikken hverken henvendte sig til voksne eller børn. Børnerimene er sjove, og det kunne man forvente af musikken. Der er allerede mange sjove melodier til Halfdan Rasmussens rim. Blandt andet er den gamle melodi til ´Tyggegummikongen Bobbel´ sjov og hænger i øregangene – i hvert fald hos det ældre publikum.
Samme Tyggegummikonge var blevet til en skægget og tatoveret rockertype, og hvor det lige kom fra, skal være usagt. Han interagerede med bolsjedyret, og måske blev væsenet en anelse betaget af ham. I hvert fald var der en anelse jalousi på spil, da ballerinaen dukkede frem fra babushkadukken. Der blev dog ikke fulgt op på denne mulige intrige, så måske var den der slet ikke. Det var lidt forestillingens problem, at det ikke var oplagt, at der var en rød tråd i udvælgelsen af rim eller en inkorporering af en relation mellem personerne, om end den lille havfrue og sneglen blev så forenede, at havfruen tog stenen på ryggen som hus, så de lignede hinanden.
Halfdan Rasmussens rim har en sjov rytme og har i årtier inspireret børn til at lægge tryk de rigtige steder for at få rimene til at lyde bedst. Helt sikkert har det været med til at øge børnenes læsefærdigheder samtidig med at de har moret sig kongeligt over det. I Anders Lundorphs iscenesættelse ødelægges denne rytme, hvorved det sjove forsvinder.
Alle voksne indvendinger overfor de valg, Anders Lundorph har taget, ville imidlertid være ligegyldige, hvis børnene havde været begejstrede. Det er dem, der er målgruppen – ikke en halvsur voksen. Også her haltede det hele en anelse. Ud over genkendelse af forskellige sliktyper i et af Julian Toldam Juhlins flotte bagtæpper var der ikke megen fortrolighed med de tekster, de fik præsenteret. Der var ikke stor entusiasme at spore, og en del børn blev skræmte og måtte ty til at sidde på skødet af deres medbragte voksne.
Det er et prisværdigt initiativ og luksus, at Det Kongelige Teater målretter en forestilling til de helt små. Det giver oplevelser på tværs af generationerne, at bedsteforældre, forældre og børn kan lave noget sammen.
De fire medvirkende gjorde det godt, men på trods af det, den virkelig flotte scenografi og ditto kostumer kom Halfdans poesi aldrig ud over rampen eller affødte den barnelatter, der ville have været fantastisk at høre.
Halfdans Hokus Pokus i Skuespilhuset.
Tekster: Halfdan Rasmussen
Iscenesættelse: Anders Lundorph
Genopsætningsinstruktør: Laus Høybye
Scenografi og kostumer: Julian Toldam Juhlin
Komponist og musiker: Sune Skuldvøl Vraa Nielsen
Koreografi: Rebekka Lund
Lysdesign: Clement Irbil
Lyddesign: Jonas Vest
Medvirkende: Kristine Yde Eriksen, Rasmus Fruergaard, Christiane G. Koch, Max-Emil Nissen
Varighed: 50 minutter uden pause
Spilleperiode: 11. februar til 5. marts 2023
