To mænd mødes, det er måske ikke kærlighed ved første blik, men tiltrækningen og nysgerrigheden er så ekstrem, at det bliver til flere møder. Møderne bliver meget hurtigt til en uovervindelig afhængighed, og hovedkulds forelskelse, som ingen af dem havde set komme.
Marcus er glad for at feste, tage stoffer, er lettere manisk og egner sig i første omgang slet ikke til et monogamt forhold. Martin derimod, er den mere forstående i denne relation, han er tålmodig og tilgivende og så har han alene et ønske om børn i fremtiden.
Man kan på mange måder sige, at ordsproget ”modsætninger mødes” gør sig gældende her. Men dette ligger langt i baggrunden for de to, imens lidenskab og sex alt for længe kommer i første række.
Man følger dette forhold udvikle sig helt eksplosivt – alt for mange op og nedture – alt for mange gange, hvor Martin må tilgive Marcus’ destruktive adfærd.
Man sidder som publikum hele tiden og holder vejret, for nu må det da gå galt. Men de to er som magneter for hinanden – som en heroin-afhængighed! De vender gang på gang tilbage i kaosset.
Spørgsmålet er bare, om de bliver ved med at kunne holde til det.
Forestillingen er en kærlighedshistorie med ekstrem lidenskab og kaos. Om tiltrækning, påvirkning og destruktion. Det der gør den særlig er, at det portrætteres mellem to mænd. Selvom vi skriver 2020, er det ikke den slags storyline der står øverst på finkultur-listen. Selvfølgelig er der teater om homoseksualitet, men så er det som regel også dét, der er emnet for forestillingen og om de medfølgende problematikker der oftest er. Men denne forestilling er ekstra særlig, fordi den netop ikke handler om seksualitet. Den handler ’bare’ om kærlighed mellem to mennesker og så er det tilfældigvis mellem to mænd. Det er en kæmpe befrielse at opleve, for historien kunne lige så godt have en kvinde og en mand i hovedrollerne. De udfordringer som Martin og Marcus støder på undervejs i deres forhold, kunne ske for hvem som helst og er utrolig relaterbar for alle, der har prøvet den der umiddelbare tiltrækning og symbiose med et andet menneske.
Det fortjener næsten en ekstra stjerne i sig selv, at forestillingens fokus er på kærlighedshistorien og ikke på seksualitet, hvilket er et kæmpe skridt i den rigtige retning – for det skal nemlig ikke altid være det der er fokus, når to mennesker af samme køn er med i en fortælling. Det kan lige så godt være Romeo og Romeo, som det kan være Romeo og Julie. Punktum.
De to hovedpersoner gør det virkelig godt, der er utrolig meget lidenskab i de to og det formår de at spille ud over scenekanten til perfektion.
Forestillingen får hermed en rigtig fin anbefaling herfra.
En lille sidenote kunne dog lige være – genovervej om du skal have din mor med ind og se den, da der er godt med sexscener.
Spilleperiode: 7. november – 14. november 2020
Aldersgrænse: Fra 16 år og op.
Skuespillere: Thomas Diepeveen og Luiz Wilhelm Karlsen
Dramatiker: Magnus Iuel Berg
Instruktør: Johan Saurauw
Scenograf: Nina Helledie
Lysdesign: Sebastian Just Olsen
Lyddesign og musiker: Malte Nordtorp
Instruktørassistent: Theresa Lange
