Historiekanonen om Christian den 4., der sad på tronen i næsten 60 år (1588 til 1648), går mest på hans flamboyante privatliv og så lige opførelsen af Rundetårn, Rosenborg slot, Nyboder, Børsen med mange flere. Vi glemmer ham ikke, for i København bliver vi mindet om ham hver eneste dag, når vi nyder de bygninger, der pryder hovedstaden.
Hvad historieundervisningen i den danske folkeskole har fokuseret mindre (eller slet ikke) på, er hans rolle i de hekseforfølgelser, der fandt sted i hans regeringstid. Det er en skamplet, og det er derfor passende, at den historie dramatiseres og giver en stemme til de mange, der blev ofre for hekseforfølgelse og for manges vedkommende bogstaveligt endte med ”bål og brand”. Husk dette når I i flæng bruger det udtryk – det stammer fra den tid.
På Det Kongelige Teater har et hold af udelukkende kvinder slået sig sammen om at skabe en forestilling om dette sorte kapitel. Her kommer en brovtende Christian den 4. i både Christine Albeck Børges og Kitt Maiken Mortensens skikkelse til orde – blandt andet med det upassende, men også lidt sjove citat: ”Hvor der er mange kvinder, er der mange hekse”. Så har vi det på plads.
Forestillingen tager som nævnt udgangspunkt i virkelige begivenheder, og Olga Ravn i sit manuskript har gjort sit forarbejde og har været dybt nede i kilderne, og det er beundringsværdigt.
Historien udspiller sig både i Nakkebølle på Fyn og i Aalborg, og vi følger adelskvinden Christenze Kruckows skæbne begge steder. Hun blev halshugget i 1621 efter at være dømt som heks. Hun spilles af Kirsten Olesen, og bare for hendes skyld er forestillingen værd at se. Hun bærer hele aftenen. Man tror på hende og alle de menneskelige nuancer, hun har haft. Her er en kvinde, der har intellekt til selv at fremføre sit forsvar og at gå til kongen og anmode om nåde. Kirsten Olesen bruger sine mere end 50 års erfaring som skuespiller. Hvor er det dog sørgeligt, at publikum ikke kan nyde hende på nationalscenen fra næste sæson.
Dermed ikke være sagt at resten af ensemblet ikke leverer rigtig gode præstationer, for det gør de.
Jeanett Albeck har komponeret musikken og spiller selv med. Det er en interessant komposition, og både hun og hendes musikere leverer en flot præstation. Derudover gestalter Albeck djævlen iført hestehove og satyrhorn. Som sådan fungerer hun som aftenens vært og konferencier – også da hun i anden afdeling entrer med bare bryster med små kvaster, som var vi på Montmartre i Paris.
Problemet med forestillingen er, at Olga Ravn, Liv Helm, Jeanett Albeck, og Freya Sif Hestnes, der har skabt scenografi, kostumer, videokoncept og videodesign, vil for meget. Det bliver lidt søgt, og vi røres ikke ude på stolerækkerne, og det kalder historien ellers på. Ens øje skal være på bagvæggens videoprojektioner kastet op af filmfotograf Maria Albrechtsen, man skal forholde sig til musikken og til butoh-danseren Yael Gaathon. (Hvor kom det lige fra?)
Der skal lyde mange rosende ord for at tage historien op, men det skabende hold skulle muligvis have skåret ind til benet, så den fremtrådte skarpere.
Forestillingen er del af CphStage 2023.
Manuskript: Olga Ravn og Liv Helm
Iscenesættelse: Liv Helm
Sange og musik: Jeanett Albeck
Scenograf, kostumer, videokoncept, videodesign: Freya Sif Hestnes
Videodesign: Rasmus Kreiner
Lysdesign: Michael Breiner
Animation: Maya SB
Koreografi og butoh-undervisning: Yael Gaathon
Medvirkende: Kirsten Olesen, Christine Albeck Børge, Ellaha Lack, Kitt Maiken Mortensen, Marie Bach Hansen, Yael Gaathon, Jeanett Albeck,
Musikere: Jeanett Albeck, Greta Eacott, Veronika Voetmann, Maria Albrechtsen,
Medvirkende barn: Haylie Noir Helmershøj
Filmfotograf: Maria Albrechtsen
Varighed: 2 timer og 25 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 28. april til 8. juni 2023
