Tre mænd og tre IKEA-skabe på en ellers tom scene. Det var ingredienserne til Troels Lyby, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus` nye show, der havde premiere på Bremen Teater ved Vesterport Station. De herrer lovede, at showet ville leve op til sin titel, og at både de og vi ikke ville have noget panik.
Men selvfølgelig blev der panik. Der var panik over at være midaldrende, at være bange for højder, af skræk for ordet død, skræk for små rum, almindelig paranoia og fobi for fobiens skyld. De tre er alle omkring 50 – lidt over – lidt under. De er i den alder, hvor panikken kan brede sig, hvor viagra, motorcykel og angsten for ikke at nå alt på sin bucketliste kommer snigende.
Showet bestod af fingeret selvudlevering, drillerier hinanden imellem og morsomheder i halen herpå – leveret i sekvenser. Det var drengerøvshumor, der gik til kanten – men det blev ikke tåkrummende pinligt.
Kompagniskabet Kopernikus, Lyby og Berthelsen har kendt hinanden tilbage fra Skuespilskolen, og de var da også samspillede på den gode og professionelle måde.
Uden at have set vennernes Klassefestfilm 1 til 3 voves alligevel den påstand, at vi ikke er i samme boldgade som de tre udskældte film.
Op til pausen kørte showet smooth med perfekt timing. Der var ikke et øje tørt, når Anders Berthelsen skulle se sin frygt for højder i øjnene og med en livline i bæltet kravlede op på IKEA- skabet, alt i mens hans venner opdagede, at linen var faldet ned og ikke var noget rigtigt værn. Det blev problematisk, da ordet død dukkede op, for så forlod Troels Lyby scenen. Reddet blev han dog. Værre var det med Nikolaj Kopernikus, der kun næsten turde lukke sig inde i IKEAskabet for at komme sin angst for små rum til livs.
I showets anden del var Kopernikus kommet til den konklusion, at han ikke kunne spilde tiden med at spille showet til ende. Han var for alvor ved at være gammel – var lige blevet 50 og havde statistisk set mindre end halvdelen af sit liv tilbage – og! Han var nervøs for ikke at kunne slå kolbøtter mere –i hans optik en sand indikator for, at man var blevet virkelig aldersstegen. De to tilbageblevne tyede så til det eneste, de kunne komme i tanke om, altid sælger – nemlig sex. Troels Lyby gennemgik derfor kvindens erogene zoner. I mangel af en kvinde blev Anders Berthelsen offer for en meget bombastisk gennemgang. Det var ikke noget, der huede Berthelsen. Der var på ingen måde noget kvindeligt, endsige erotisk over hans reaktion på Lybys ublu tilnærmelser. Berthelsens mimik var ubetalelig, når Lyby forsøgte at dufte til hans armhuler, tage hans tæer i munden og som klimaks plante sin hånd i hans skridt.
Kopernikus vendte tilbage til showets slutsekvens – de herrers egen fingerede død og begravelse i IKEAkiste. I kisterne blev der funderet over deres eventuelle eftermæle. Det måtte nok blive klassefesten. Herefter fulgte en ”gennemspilning” af de tre film på fem minutter. Her tabte forestillingen en smule momentum. Overordnet var man dog godt underholdt og forlod salen med et smil på læben og med et håb for, at livet kan bringe et smil eller to, selv om man måtte være passeret de 50.
Premiere den 30. august 2017 på Bremen Teater, København
Se tour-plan her: https://ingen-panik.dk/
