Danica Curcic genopliver Jeanne d’Arc med kraft og kreation i en haltende helhed.
Fortællingen om Jomfruen fra Orleans bliver genfortalt i et nutidigt sprog af dramatiker Lucas Svensson. I 1412 bliver Jeanne d’Arc født ind i Hundredårskrigen sidste fase. Som 13-årig begynder hun at høre stemmer fra Gud, der befaler hende at frelse Frankrig. Som 17-årig står hun i spidsen for en lille hær, der befrier Orléans fra englændernes belejring. Og som 19-årig bliver hun brændt på bålet for kætteri og for at have båret mandsdragt.
Plottet er i sig selv historisk dramatisk, så på den front kan det med al forventning ikke gå galt. Jeanne d’Arc er en ikonisk figur for kvindekampen, der lever i bedste velgående. Timingen til at genrejse den franske jomfrukrigers kamp i en tid, hvor #MeToo perspektiveres fra alle vinkler, er derfor helt oplagt.
Som ene kvinde på scenen sammen med 26 mænd formidler Danica Curcic en brav, intens kamp. Hun leverer meget af tiden og stråler i lange passager. Hun er i sig selv bare ikke tilstrækkelig til at levendegøre en opsætning, der i dens grundtekst mangler poesi og sjæl. Svenssons budskab om kvindefrigørelse leveres med tung banalitet – i et narrativ fyldt med moderne klichéer og for få overraskelser. Særligt indledningen kikser i forvirrende scenografi og overspillet teater, der efterlader tilskueren med for meget undren af den uheldige slags.
I sin enkelhed vokser scenograf Bente Lykke Møllers visuelle udtryk på scenen, som stykket fremturer. Forventningen om et skift bliver erstattet af en forståelse for den insisterende form. Koret på 25 mænd står solidt hele vejen igennem – som en messende krans om ilden, der blusser op gennem Jeannes passion. Mændene fungerer, Curcic bærer rollen flot, men de er desværre ikke nok.
Jeanne d’Arc spiller på Republiques Store Scene frem til 7. april 2018.
Instruktør: Staffan Valdemar Holm
Scenograf: Bente Lykke Møller
Dramatiker: Lucas Svensson
Medvirkende: Danica Curcic, Peder Holm Johansen og et kor af 25 mænd
