I et af Københavns mindste og hyggeligste teatre, Anemonen, udspiller dukkeforestillingen ´Kometen kommer` sig. Det er kriseteater for de mindste, og vi befinder os i Tove Janssons mumitroldeunivers, og hendes historie fra 1946 er omsat til børneteater.
Henriette Aarup og Christine Gaski fører historiens dukker – Mumi og hans ven Snif. Man ser performerne, men de er i diskret lyst tøj, hvormed de signalerer, at de ikke er hovedpersonerne i det drama, der finder sted for øjnene af os. Her er både en udefrakommende fare i form af en komet, der vil ramme jorden dagen efter og det mindre drama, der udspiller sig mellem to venner, hvis natur er meget forskellig. Man kan ikke lade være med at elske Snif, der er skønt barnlig og siger meget af det, vi andre helt sikkert indimellem tænker. Snif bliver jaloux, når hans ven mumitrolden antyder, at der kunne være en damemumi. Hun må ligge slået til plukfisk, fordi hun er faldet i afgrunden – øvbøv! Snif bliver nervøs over den kommende fare og håndterer sine følelser ved at bemærke, at det er længe siden, de har fået noget at spise. Mumitrolden derimod ser noget lysere på tingene, finder sin snorkfrøken og danser på den måske sidste dag på jorden. Det skal man da, er hans filosofi.
De to dukker er ganske bedårende og virker næsten levende. De trasker og sjosker afsted, og deres øjne er livfulde. Ved hjælp af projektioner på teaterrummets vægge skabes illusionen af Mumidalen med blomster, bjerge og forskellig slags vejr.
De to venner opsøger observatoriet, hvor astronomen har opdaget kometen gennem den kæmpestore kikkert. Denne astronom er entusiastisk og bliver fortørnet over, at Snif har sat sig for enden af kikkerten, så man ikke kan følge rumfænomenet. Her gives et lille, men sjovt hip til videnskabsfolk, der bliver begejstrede, men ikke altid tænker konsekvenserne af deres opdagelser igennem.
Rejsen og flugten fra Mumidalen beskrives ved skyggespil, hvor publikum blandt andet møder hatifnatterne, der sejler forbi. Mumifar og mor dukker op i vinduet og hører om de to venners farefulde dag – også ved hjælp af lys og skygger. Det er poetisk og imponerende.
Forestillingen viser på fineste vis, at man godt kan forlange noget af børn – også de mindste. En hel børnehaveklasse sad opslugte i den time, forestillingen varede. De var med, de vinkede til mumitrolden og lille Snif, når de gled forbi på den lille drejescene midt i Anemonens teaterrum, og et par små piger søgte tilflugt på skødet af deres lærer, da det blev lidt farligt, men ingen forstyrrede. Der bliver ikke leflet for hverken børn eller voksne, og det behøver man ikke, når der leveres kvalitet. Historien går ikke hurtigt, og det er skønt, at voksne giver sig god tid. Der bliver opbygget en stemning, hvor vi i publikum forstår, at noget ikke er helt, som det skal være.
Konceptet er gennemarbejdet, og der lægges op til, at de medfølgende voksne, være sig lærere eller forældre efterfølgende kan tale med børnene om, at farer udefra er en reel risiko. På teatrets hjemmeside er der endvidere adgang til undervisningsmateriale, og som en ekstra bonus får børn ved fremvisning af deres billet rabat ved besøg i Rundetårn, der ligger få hundrede meter fra Anemonen på Hauserplads.
Inviter et barn i den rette alder og oplev mumiuniverset sammen med det.
Kometen kommer på Anemoneteatret
Performere: Henriette Aarup, Christine Gaski
Dukkemager, Instruktør:Katrine Karlsen
Instruktør – genopsætning: Adelaide Sofie Bentzon
Scenograf:Sissel Romme
Komponist:Andreas Busk
Manuskript: Caspar Haarløv
Dramaturg: Sidsel Ramdal
Medkomponist og Lyddesigner: Kristian Hverring
Assisterende lyddesigner: Laurits Jongejan
Konsulent: Catherine Poher
Koreografisk konsulent: Ellen Kilsgaard
Assisterende dukkemagere: Pernille Lehnert, Karin Ørum og Kristian Knudsen
Scenemester: Christoffer D. Pihl
Varighed: 60 minutter
Spilleperiode: 25. januar til 20. februar
