”Kunsten at være lykkelig” er ikke en stor opsætning, men det er bestemt stor kunst, som forestillingens instruktør og dramatiker Rune David Grue skaber. På den ene side drejer forestillingen sig om noget så banalt som Schopenhauers filosofiske betragtninger over livet. På den anden side er der vist ingen som nogensinde har leveret Schopenhauers betragtninger på en scene så skarpsindigt, sjovt og medrivende før nu, hvor skønne Ena Spottag, Nicolai Dahl Hamilton og Anders Mossling indtager Anneksscenen.

En af verdens mest kendte filosoffer Schopenhauers leveregler bliver gjort brugbare til hverdagslivet.  Scener fra et helt almindeligt menneskeliv får kant og eftertænksomhed, når Ena Spottag, Nicolai Dahl Hamilton og Anders Mossling indtager scenen i et fantastisk samspil. Men ikke mindst står de også enkeltvis som hverdagens lysende tænkende mennesker, der prøver at forstå og skabe mening. Og ikke mindst i selverkendelsens lys forsøger de håndtere hverdagen lidt bedre set ud fra Schopenhauers livssyn.

Læresætninger og livsfilosofi på dansk med svensk accent leveres af Anders Mossling med en charme, der giver varme og kræver dens opmærksomhed, og den får den i hjertelige drag. Man ser Ena næsten nøgen, men det er helt ok, det er rettidigt, det giver mening, og hvor er hun lækker, for hun er med til at gøre den dybe eftertænksomhed fra sindets bund enkel, smuk og ikke mindst hjertelig sjovt, når hun leverer en enestående præstation. Publikum, der uden tvivl kan identificere sig med de små forskellige scener fra livets gang lader sig fascinere af den dygtige Nicolai Dahl Hamilton, når ham, der aldrig bliver rockstjerne synger sjælen ud, forstår man ham, og man griner med.

Der er så mange skønne scener, der bider sig fast. Publikum kan identificere sig med de tres udtryk af Schopenhauers hjælp til selvhjælp sætninger.  De 50 gode råd til en tålelig tilværelse. Og hvor er det sjovt og hvor er det en dejlig teateroplevelse. Der er en livlig interageren med publikum uden, at der er en direkte interageren med publikum, men publikum er med.

Scenografien på Anneksscenen EDISON er eminent. Nordiske møbler fra enhver hipster eller speltfamilie er at finde på scenen, og hvert møbel bruges til at understrege Schopenhauers læresætninger på fineste vis. Publikum holder vejret når en af stjernerne på scenen kravler højt til vejrs nærmest for at illustrere livet på kanten af livet. Hver scene er som udviklet til alle livets oplevelser på livets vej.

Og når scenen slukkes, sidder man med et uforløst ønske om at få mere, se mere, lære mere, forstå mere. ”Kunsten at være lykkelig” slukker og lukker, når festen er på sit højeste, og det opnås her på sekundet.

Forestillingen ville nyde godt af, hvis der bliver skruet lidt op for mikrofonerne på skuespillerne, til tider er det desværre svært at høre, hvad der bliver sagt, og det er så ærgerligt, for man ønsker at få det hele med.

At leve lykkeligt kan kun betyde at leve mindst muligt ulykkeligt, eller kort sagt leve tåleligt. For som Schopenhauer skriver: ”Vi indser, at det bedste, der findes i verden, er en smertefri og rolig nutid, som er til at bære”. Og ”Kunsten at være lykkelig” på Betty Nansen Teateret bliver båret og løftet af stort skuespil i en perfekt harmoni med scenografien. Kulturtid.dk er begejstret og giver 5 store lykkelige stjerner.

Medvirkende: Ena Spottag, Nicolai Dahl Hamilton, Anders Mossling

Instruktion: Rune David Grue

Manuskript: Rune David Grue, Frit Efter Arthur Schopenhauer 

Scenografi og kostumer: 
Marie Rosendahl Chemnitz

Oversættelse:
 Hans Kristian Fink

Tid: 90 minutter

Premiere:  9. februar 2019