Stefano Massinis stykke om Lehman brødrene fra 2012 var oprindeligt skrevet til radio, men i oktober 2013 fik det premiere på teatret i Frankrig. I 2015 fulgte Italien, og i juli 2018 kom stykket til London, hvor britiske Ben Power har skåret det oprindelige stykke ned fra hele fem timer til ”kun” tre timer. I marts i år var der premiere i New York. Stykket er blevet nomineret til ikke mindre end fem priser ved Oliviér Awards i 2019, så forventningerne til premieren i København var høje. De blev bestemt indfriet!
Stykket handler om de tre jødiske brødre Henry, Emanuel og Mayer Lehman, der tager fra Tyskland til Amerika i 1844 og sammen bygger en forretning op. Det er iværksætteri på et meget højt plan, og i meget lang tid går det kun opad for familien, for de tre brødre kompletterer hinanden. De udvider deres forretningsområder fra at sælge stof i Alabama til også at sælge værktøj, såsæd, bomuld og kaffe. De er gode til at se deres kunders behov, og når der er smalhals for så vidt angår penge, kan kunderne betale i naturalier. De åbner kontor i New York, investerer i jernbaner og Panamakanalen har de også en aktie i. De beholder skindet på næsen under den amerikanske borgerkrig og overlever børskrakket i 1929. Det er kapitalisme i sin bedste version – win win for alle parter. Op gennem 1980-erne og 1990-erne går det stadig ekstremt godt for den ekspanderende virksomhed, men realiteterne bag de økonomiske transaktioner er efterhånden mere eller mindre ikke eksisterende. I 2008 brister boblen, og virksomheden går konkurs med deraf følgende menneskelige og økonomiske katastrofer.
Henrik Lykkegaard, Johannes Lilleøre og Anders Budde Christensen spiller rollerne som de tre brødre Henry, Emanuel og Mayer. Det stopper dog ikke her, for som nævnt dækker forestillingen hele 164 års historie. Så rollerne som Emanuels søn Philip og barnebarn Robert, Mayers søn Herbert samt diverse småbørn og brødrenes ægtefæller dækkes også af de tre herrer.
De er alle tre fantastiske både individuelt, men også i deres samspil, og den nødvendige timing besidder de til fulde. De er fysiske, når de springer mellem eller skubber rundt på de tre hvide kæmpeklodser, der er del af Magda Willis scenografi, de er musikalske i dans til både klezmer- og jazzmusik, og så fortæller de med lige dele humor og empati en fundamentalt god historie om familiesammenhold, forretning og i sidste ende grådighed, der bliver til verdensomspændende fald.
Johannes Lilleøre er skøn i rollen som Pauline Sondheim, der flere på hinanden følgende gange afviser Emanuel Lehmans frieri. (Hun giver sig dog til sidst, og parret fik hele fire børn). Lilleøre dækker sig bare med en smuk kjole, og så er den feminine illusion til stede. Også Anders Budde giver den i dametøj som Ruth Lamar, der var gift med Emanuels barnebarn Robert fra 1929-1931. Begge herrer var sjove på den gode måde.
I det hele taget bruger forestillingen meget enkle virkemidler som når samlebåndet på Henry Fords bilfabrikker beskrives. Der skal bare mekaniske bevægelser til – så er den klaret, men det kræver eminente skuespillere. Enkel er også scenens bagvæg, der består af en kæmpetavle, hvor historien fortælles både ved videoklip og kridtskriverier, så årstallene er præsent.
Forestillingen er gennemarbejdet, interessant og sjov, så det kan nærmest ikke blive bedre. Peter Langdal har instrueret, og han har fået maksimalt ud af sine skuespillere, af teksten og af den gode historie.
Stykket spiller indtil 19. december, men der er ingen grund til at vente.
Lehman Brothers på Teater Republique
Medvirkende: Henrik Lykkegaard, Johannes Lilleøre og Anders Budde Christensen
Manuskript: Stefano Massini
Tekstbearbejdelse: Karen-Maria Bille og Peter Langdal
Instruktion: Peter Langdal
Scenografi: Magda Willi
Kostumedesign: Karin Betz
Spilleperiode: 3. oktober til 19. december 2019
Varighed: 3 timer inkl. 2 pauser
