Hvem er jeg, har Line Knutzon spurgt sig selv? Hele 6 personligheder i én, og de skændes uafladeligt med hinanden, konkluderer hun. Det er temaet i Knutzons nyskrevne teaterstykke Livstidsgæsterne, der fredag aften havde premiere på Betty Nansen Teatret, hvor man spillede for første gang siden, landet lukkede ned.
Det er et komisk-grotesk univers, Line Knutzon har skabt i samarbejde med Elisa Kragerup, scenografen Karen Gille og de 6 skuespillere.
Det må konkluderes, at der i Line Knutzons indre åbenbart foregår en del kriblekrable, der svinger mellem at forholde sig til hundefilm på YouTube til at læse kinesisk litteratur af en nobelprismodtager. Der er gentagelse på gentagelse, når de 6 personager holder møde, som var det i en beboerforening. Der er enighed om at leve i nuet, og derfor er det ikke til at forstå, at der er gået 7 år. Det er vist en følelse, de fleste genkender. Dertil kommer, at en af beboerne gerne vil have et bidét, og én er ked af, at festudvalget aldrig arrangerer en fest, og én stadig ærgrer sig over at have solgt sin andelslejlighed.
Knutzons skiftende personligheder befinder sig i et scenografisk komisk mareridt af synsbedrag, hvor rum på rum bliver mindre og mindre jo længere bagud på scenen man kommer. Intertekstualiteten til Terry Gilliam, når en gigantisk paphånd dukker op gennem en af dørene eller fra loftet, er tydelig, ligesom de halve etager i ”Being John Malkovitch” har været inspiration. Det er skønt, når der helt bevidst rapses fra de bedste.
De 6 skuespillere agerer mere eller mindre tossede sider af Line Knutzons personlighed. Hele foretagendet er hæsblæsende og til tider sjovt. Ena Spottag er sin helt egen, når hun hundser rundt med de andre karakterer og bestemmer hvor og hvor især hvor ikke, de må sidde. Niels Ellegaard er herlig som ”sjælens triste vicevært”, der ikke kan holde styr på tropperne endsige få fikset det afløb, der er tilstoppet. Elliot Crosset Hove er småneurotisk, når han uden varsel gror et kæmpeskæg. Også Tryggvi Sæberg Björnsson, Xenia Noetzelmann og Maria Rossing bidrager med hver deres del af Knutzons personlighed. Der bliver dog skreget så meget, så man sidder på rækkerne og nærmest får ondt i halsen af at høre på det.
Det er en sjov ide, Line Knutzon har fået, og alle kan formentlig nikke genkendende til, at man ikke kun er én person, men flere personer/personligheder, men pointerne trækkes ud, så det bliver noget trættende på trods af, at forestillingen kun varer halvanden time.
Det er tydeligt at mærke Elisa Kragerups har en bevidst tanke med sit teater, og at der samarbejdes på tværs af faggrænserne i det stemningsfulde teater på Frederiksberg, og det er luksus med nyskrevet dramatik fra husdramatikeren.
Spændende at se, om der kommer flere dramatiske udspil fra Knutzon.
Livstidsgæsterne på Betty Nansen Teatret
Manuskript: Line Knutzon
Instruktion: Elisa Kragerup
Scenografi: Karin Gille
Medvirkende: Niels Ellegaard, Ena Spottag, Elliot Crosset Hove, Tryggvi Sæberg Björnsson, Xenia Noetzelmann, Maria Rossing
Varighed: 1 time og 25 minutter uden pause
Spilleperiode: 2. september til 24. oktober
