(På baggrund af et bevidst valg fra redaktør og anmelders side, gives der ikke stjerner for denne forestilling. Istedet fungerer følgende som en kommentar.)
Bernhard-Henri Lévy eller bare BHL er fransk filosof og aktivist. I månederne op til valg til Europaparlamentet rejser han samme Europa tyndt med sit show ”Looking for Europe”. Showet, monologen, intellektuelt onemanshow eller hvad man måtte kalde det, var nu nået til København.
Scenen er sat på et hotelværelse i Sarajevo, hvor Bernhard-Henri Lévy eller en figur skabt over ham forbereder sin tale ved en konference i byen, arrangeret af intellektuelle i København. Her må man formode, at den by og hvert land, som Bernhard-Henri Lévy besøger på sin Europaturné er konferencearrangører. Monologen tager derfor også udgangspunkt i Danmark og danskerne. Bernhard-Henri Lévy har eller har i hvert fald haft høje tanker om Danmark, men lige efter ophøjelsen tales Danmark ned. Det starter med stor respekt for en dronning, der sammen med sin franske mand oversætter Simone de Beauvoir og det land, der som det første indfører homovielser. BHL snakker om H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og endelig foregangsmanden og fornyeren Struensee. Over for dette står Inger Støjberg og hendes kage, Kristian Thulesen Dahl fra DF og Rasmus Paludan. Bernhard-Henri Lévy er bredt orienteret. Den respekt, BHL havde for Danmark, er ganske åbenbart minimeret.
Bernhard-Henri Lévy er oplagt uhyre vidende og har lagt et gigantisk arbejde i at målrette sit foredrag mod Danmark. Han har et korstog mod den omsiggribende populisme i Europa. Et Europa, han synes er tomt og er ved at begå selvmord igen i den verden, hvor Trump, Putin og Kim Jon-Un er magtfaktorer.
Bernhard-Henri Lévy mener alt det rigtige, og det blev han ved med at dosere for publikum i mere end to timer. Han brød sig ikke om Støjberg, Paludan og Thulesen Dahl fra Danmark. Han tog afstand fra Marie Le Pen og de gule veste i Frankrig og Brexit mente han var en katastrofe. Det er altid imponerende at høre den intellektuelle elite tale. Deres meninger har en dybere klangbund, fordi de er underbygget af henvisninger til andre intellektuelle.
Man kan for så vidt også være imponeret over, at Bernhard-Henri Lévy kan snakke i en køre i to timer, men det blev også uhyre trættende at være vidne til. Han inddrager ikke sit publikum på nogen måde. Det er en enetale, et foredrag uden mulighed for at stille spørgsmål eller komme med modargumenter. Ikke at der fra salen ville have været stærk modstand mod Bernhard-Henri Lévys frustrationer. Publikum var selv et intellektuelt Politiken-segment med de rigtige meninger. De talte blandt andet Margrethe Vestager og den tidligere franske ambassadør i København.
Nu skal det ikke tages bogstaveligt, når BHL vil have Michel Houelle-bech til at stå for dyrevelfærden, den lille pige med svovlstikkerne til at varme migranterne og Jean-Paul Sartre til at have ansvaret for ”at være”. Imidlertid er det svært at se, hvad Bernhard-Henri Lévy vil med sit show ud over at namedroppe Kant, Heidegger, Husserl og mange flere.
Det er dog ikke i sig selv en kunst og rykker nok ikke meget i bekæmpelsen af populismen i Europa.
Manuskript og eneste medvirkende: Bernhard Henri Lévy
Scenografi: Vincent Darré
Musikalsk iscenesættelse: Nicolas Ker med Luc Rougy
Iscenesættelse: Arielle Dombasle med Vojta Janiska
Varighed: 2 timer og 10 minutter
