Verdens ondeste skilsmisse kalder Det Kongelige Teater Euripides tragedie Medea, der er skrevet omkring år 400 før vor tid. Det kan man roligt sige. Da Medea bliver forladt af sin mand Jason til fordel for Kong Kreons datter, slår hun både kongen og hans datter ihjel. Så er der sat stopper for hendes utro mands nye ægteskab. I tilgift slår hun sine og Jasons to børn ihjel.
I Skuespilhuset får publikum forhistorien fortalt via et filmklip vist på et gammeldags fjernsyn.
Jason og Medea har ved forestillingens begyndelse boet nogle år i Korinth sammen med deres børn, og nu har Jason så forladt domicilet. Medeas klageskrig lyder fra deres fælles hus, et lidt ramponeret parcelhus med store vinduespartier, skabt af Katrin Nottrodt, og Medeas fortvivlelse og vrede er fuldstændig ukontrollabel. Hun har forskanset sig og vil ikke komme ud. Børnene bliver beordret til at holde sig fra deres mor af deres gamle amme.
Dramaet er hos Sigrid Strøm Reibo, Det Kongelige Teaters husinstruktør, rykket frem til 1980-erne, og det fem kvinder store kor har alle skulderpuder og permanentet hår, så man er ikke i tvivl. Det fungerer godt og er lidt komisk, når de messer til Medea, at ideen med at slå børnene ihjel, ikke er god. De har fin mimik, når Medeas budskaber bliver lige lovlig bombastiske.
Rasmus Bjerg er Jason med slikhår og stribet yuppieskjorte. Han er i al tragedien sjov, når han besmykker sine motiver for at have scoret kongedatteren og forladt hustru og to børn. Det hele er i virkeligheden for Medea og deres børns skyld, siger han – en forklaring hans hustru ikke køber. Det kan man godt forstå. Jason derimod er så blind i sin egen fortælling, at han ikke opdager, at han bliver narret. Medea ser så uskyldig ud, når hun står med sit strygetøj. Det er gaver til hans kommende hustru – en smuk kjole med tilhørende diadem. Vi i publikum har set hende forgifte gaverne og ved, at det vil ende galt.
Signe Egholm Olsen er fantastisk i den krævende rolle som Medea. Hun kan sine lange monologer uden fejl, og hun kan udstråle så meget raseri, at vi for alvor tror, hun er blevet gal, samtidig med, at hendes argumentation er så blændende, at vi i korte øjeblikke har sympati for hende, men også kun næsten. Medea erkender, at hendes sind ikke er nemt, men det får hende ikke til at vakle i sit forehavende.
For at så gammelt et drama skal være vedkommende i 2022, kan et greb med at flytte handlingen i tid, være en mulighed, da de gammeldags græske dragter kan virke helt outdatede. Men hvorfor Sigrid Strøm Reibo lige har valgt 1980-erne, er ikke helt til at gennemskue.
Der kunne 2022 have været så godt et bud som noget. Her kunne Medeas flygtningestatus for alvor have givet mening i en verden, der står i flammer.
Medea – Skuespilhuset
Medvirkende: Signe Egholm Olsen, Rasmus Bjerg, Jens Jørn Spottag, Christiane G. Koch, Morten Burian, Patrick Baurichter, Ernesto Piga Carbone
Kor: Tilde Maja Frederiksen, Anna Bruus Christensen, Signe Monnoc, Cecilie Bogø Bach, Nanna Simone Harvald
Børn: Victor Faustmann og August Beck Saarie
Dramatiker: Euripides
Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo
Scenografi og kostumedesign: Katrin Nottrodt
Lysdesign: Mårten K. Axelsson
Komponist: Emil Assing Høyer
Korkompositioner og musikalsk ansvarlig: Simon Revholt
Lyddesign: Jonas Vest
Oversættelse: Inger Christensen
Gendigtning af prolog: Niels Brunse
Varighed: 1 time og 40 minutter uden pause
Spilleperiode: 11. marts til 10. april 2022
