De seneste år har Nyborg Voldspil sat standarden højt for både dem selv og omkringliggende friluftsspil, et hav af dygtige amatører, utrættelige frivillige, dygtige folk på og bag scenen og gode valg af stykker, har været drivkraften bag et meget imponerende festspil, som kan bryste sig af at være Danmarks ældste. Men sætter man barren højt, er der også ekstra at leve op til, og det er måske netop det, der bliver Nyborg Voldspils udgave af ’Mød mig på Cassiopeia’s forbandelse.
Folkene bag har valgt at genopsætte Folketeatrets til tider skrøbelige version og tilføre den et moderne islæt og et par ekstra kække bemærkninger. Det er ikke nødvendigvis dårligt at gentænke klassikere, men desværre bliver Nyborg Voldspils version rodet, når den forsøger at befinde sig både i 50’erne såvel som i 2022. Lige dette er så sandelig ikke scenograf Nikolaj Heiselberg Traps skyld, for hans skønne scenografi har fremtryllet den fineste 50’er lejlighed til komponist John Berger. Alligevel virker det som om, at instruktør Jesper Dupont ikke har mestret at begrænse sig, men har ville lidt for meget af det hele. Netop derfor kan det undre, at man enkelte steder springer over rekvisitter og blandt andet i ’Løft din hat og sving din stok’ har udeladt noget så væsentligt som hat og stok.
Et væld af smilende og humørfyldte skuespillere gør alligevel deres for at forestillingen skal blive en succes. De både danser og performer derudaf, men de når alligevel ikke helt det niveau, som klassikeren er kendt for, og som blandt andet indbragte Bodil Kjer en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle. Det er store sko, der skal fyldes ud, når man giver sig i kast med netop dette stykke, der udover Bodil Kjer også havde stjerne som Poul Reichhardt, Hans Kurt, Johannes Meyer og Ellen Gottschalch på rollelisten og selvom, der er tale om amatører, så må man forvente, at skuespillerne kan leve nogenlunde op til det niveau, som stykket oprindeligt bar præg af. Julietta Schaufuss leverer dog en rigtig flot version af ’Musens Sang’, der tilfører hendes performance ekstra power. Hun gør det absolut ikke dårligt som Polihymnia, men hendes version af musen bliver mere teenage-agtig end Kjers noget mere intelligente og eftertænksomme muse. Søren Elemlund som Harry Smith og Michael Gade Thomsen som John Berger gør det ganske udmærket, selvom deres musikalske niveau dog ikke kan sammenlignes med de to oprindelige mandlige hovedroller. Samtidig kan det undre, at man har valgt at gøre aldersforskellen på Polihymnia og Harry Smith så markant.
’Mød mig på Cassiopeia’ er dog alligevel værd at se, ensemblet gør det godt. Og blandt andet Benjamin Holmstrøm Nielsen og Emil Nielsen er skønne som makkerpar hvad enten de er græske tjenere eller vinduespudsere. Værd at nævne er også Torben Bonde Trolle som Zeus, der både forelskes i mennesket og frustreres over sin uvorne datter. Desuden er Jens Hauvgaard Jepsen og Rasmus Mansachs skønne i deres samspil som instruktør og regissør, hvor de to herrers venskab udenfor scenen tydeligt skinner igennem i deres skuespil – til stor gavn for publikum.
Nyborg Voldspil kan noget, og tiden er aldrig spildt selv hvis man skal køre lidt for at opleve festspillet. Under alle omstændigheder er man garanteret dygtige skuespillere, god stemning og en hyggelig aften. Og selvom dette års friluftsspil ikke lever op til tidligere år, så kan man alligevel roligt glæde sig til næste år.
’Mød mig på Cassiopeia’ spiller på Nyborg Vold til 6. august 2022.
Instruktør: Jesper Dupont
Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap
Koreograf: Peter Friis
Medvirkende: Michael Gade Thomsen, Juliette Schaufuss, Søren Elemlund, Christina Mosbæk, Merete Beltoft, Torben Bonde Trolle, Rasmus Mansachs, Jens Hauvgaard Jepsen m.fl.
