Folketeatret skulle have haft premiere på Kaj Munks teaterstykke Ordet fra 1925 i begyndelsen af 2021, men det blev der som så meget andet sat en stopper for. I stedet valgte teatret at tilbyde en streamet udgave med én opførelse 2. påskedag mandag den 5. april.
Ordet er som nævnt skrevet i 1925, men fik først premiere i 1932 på Betty Nansen Teatret, og det er indeholdt i Kulturministeriets kulturkanon fra 2006. Stykket er skrevet på seks dage, mens Kaj Munk ventede på svar fra Det Kongelige Teater på, om man ville opføre hans stykke ”En Idealist”.
Det hele foregår i et vestjysk sogn, og den store konflikt udspilles mellem den rige gårdejer og grundtvigianer Morten Borgen og den indremissionske leder Peter Skrædder. Uenighederne mellem de to sættes på spidsen, da Borgens yngste søn Anders vil giftes med Peter Skrædders datter Anne. Borgens svigerdatter Inger forsøger at mægle overfor sin svigerfar, så de to forelskede unge kan få hinanden. Borgens mellemste søn Johannes er blevet sindssyg og tror, han er Jesus. Da Inger dør i barselsseng, vækker Johannes Inger tilbage til livet på opfordring fra Ingers datter ”Lille Inger”.
Det er en historie om kærlighed, tro og mirakler og er lidt en blanding af gammeldags komedie, tragedie og på sine steder stort og rørende drama. Rigtig kendt blev stykket nok med Carl Th. Dreyers film fra 1955 med Preben Lerdorff Rye som den gale Johannes.
I 2021 længes de fleste nok efter et mirakel, og måtte det dog snart indtræffe. Handlingen med genopstandelse af den unge kvinde skal nok ikke tages for bogstaveligt, men det underliggende budskab om, at når mennesket bliver trængt tilstrækkeligt op i en krog, mødes selv de argeste modstandere og indser at fronterne har været trukket for hårdt op, er stadig relevant.
Preben Kristensen var uovertruffen som den indremissionske Peter Skrædder, der ikke vil have sin datter gift med en søn af en grundtvigianer, selv om det økonomisk set ville være en gevinst. Preben Kristensen gestalter overbevisningen om, at kun hans tro er den rigtige og udstråler stor værdighed, da han opsøger Mikkel Borgen den dag, Inger skal begraves.
Over for ham står gamle Waage Sandø som gamle Borgen, der er lige så fast i sin tro på, at hans søn ikke skal giftes ind i den indremissionske familie. Han er stovt i sin fremtoning og menneskelig, når andre går for hårdt til hans nærmeste.
Amalie Dollerup som Inger er sød, insisterende, kærlig og ikke mindst diplomatisk overfor hele sin familie. Hun gør det godt, for hun er både fremfarende og tilbageholdende på en gang.
Folketeatret transmitterede ikke direkte, så man havde kunnet kæle for detaljerne, da der var tale om sammenklipning af hele fire gennemspilninger. Palle Steen Christensens scenografi, der både illuderede vestjysk bakkelandskab og hav, var betagende flot filmet af Torben Skjødt Jensen. Instruktør Moqi Simon Trolin havde fået det bedste frem i sine skuespillere. De fik alle fortolket den let bedagede tekst, så et moderne publikum kunne relatere sig til den, og forestillingen ikke endte som et ligegyldigt passionsspil.
Folketeatret – onlineopførelse 5. april 2021
Forfatter: Kaj Munk
Instruktion: Moqi Simon Trolin
Scenograf: Palle Steen Christensen
Filmproduktion: Torben Skjødt Jensen
Medvirkende: Amalie Dollerup, Waage Sandø, Preben Kristensen, Esben Dalgaard, Mads Reuter, Morten Brovin, Michael Slebsager, Peder Holm Johansen, Jeanette Binderup-Schultz, Nadia Jasmin Nielsen og Mia Ellen Kjær.
