Det var premiere på Pelle Erobreren som musikteater efter Martin Andersen Nexøs klassiker fra 1906, men det var nok så meget fejringen af genåbningen af Østre Gasværk efter hele otte måneders renovering, hvor både teknik og scenerum har fået en ordentlig overhaling. Det er yderst vellykket, og historien om den lille Pelle, der ender med at tage ud i verden, passer utrolig godt til rummet. At det så ikke er til at komme hverken frem og tilbage i foyéren er en anden ting. Det bliver måske løst på et senere tidspunkt.
Pelle Erobreren foregår på Bornholm, og scenografien af Maja Ravn er da også en gigantisk nøgen sand- eller klippebunke, der hæver sig op fra gulvet. Lassefar og Pelle ankommer med skib hertil i 1877 og håber, de kan opnå velstand. Det skal vise sig at være overordentlig svært. Det bliver til ophold i stalden på Stengården og arbejde fra morgen til aften og indpiskning fra forvalteren, Kristian Halken, og den usympatiske Hr. Eleven, Østen Borre Simonsen, der tyranniserer alt og alle – ikke mindst Pelle, som han ydmyger ved at trække bukserne af ham og putte en sæk over hovedet på ham.
Der er herremanden Kongstrup spillet af Morten Suurballe. Han tager for sig af øens unge pigermed deraf følgende uønskede graviditeter, mens hans hustru, Stine Prætorius, befinder sig på øverste etage grædende og trøstende sig på cognacen i græmmelse over sin mand og over, at hun ikke selv fik nogen børn.
Det er en historie om den sociale ulighed, der gik forud for det velfærdssamfund, vi kender i Danmark i dag. Det får en til at gyse, at det billede, der males, formentlig ikke er fortegnet.
Rummet udnyttes glimrende med klippeøen op mod bagvæggen med niveauer af jerntrapper. Det hele bliver hjulpet godt på vej af Luke Halls videoprojektioner. Man bliver næsten søsyg, når Pelle og Lasse kommer med færgen til Bornholm – bare for at nævne en.
Tanken om at transformere Pelle Erobreren til musikteater kan godt gøre en lidt nervøs. Det er der dog ingen grund til, for musikken af Dreamers´ Circus med særegen folkemusiklyd passer fantastisk til stemningen af både munterhed og melankoli, og de 6 musikere med Mathæus Bech giver en flot fortolkning. Musikerne bliver samtidig en synlig del af forestillingen og er ikke gemt væk, hvilket er befriende. Især Kaya Brüel som Johanna brillerer med sin sang.
Pelle blev på premiereaftenen spillet af 13-årige Julian Horta Meier Clausen, (han alternerer med Lucas Lomholt Eriksen). Han var imponerende som den lille dreng, hvis livsvilkår er trøstesløse for at sige det mildt. Med en let enfoldig, men kærlig far, der har hang til brændevin, og som har svært ved at takle at være enkemand og far for lille Pelle, kan fremtidsudsigterne godt være noget dystre. Pelle har heldigvis et lyst og humoristisk sind, og det hjælper ham igennem meget.
Thomas Bo Larsen er rørende som Lassefar, der på trods af sin manglende uddannelse og enorme fattigdom mirakuløst øser kærlighed til sin lille søn. Vi forstår hans frustration over ikke at slå til og imponeres over, at han lader sin lille Pelle rejse ud og erobre verden.
Katrine Wiedemann har instrueret, og det er der kommet en flot forestilling med et fint sammenspillet cast ud af.
Romanforlæg: Martin Andersen Nexø
Dramatisering: Annika Kofoed
Instruktør: Katrine Wiedemann
Medvirkende: Thomas Bo Larsen, Morten Suurballe, Kristian Halken, Sara Hjort Ditlevsen, Kaya Brüel, Birgitte Raaberg, Signe Egholm Olsen, Stine Prætorius, Kristian Rossen, Østen Borre Simonsen, Line NørholT m.fl.
Kapelmester: Mathæus Bech
Sangtekster: Bim Wikström og Mathæus Bech
Bearbejdelse: Karen Maria Bille og Kasper Holten
Sted: Østre Gasværk Teater
Spilledage: Onsdag til lørdag kl. 20, lørdag og søndag kl. 15.
Sprog: Dansk
Varighed: Ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause
Aldersgrænse: Fra 12 år
