De tre præsidentinder har et skæbnefællesskab i deres profession som rengøringskoner. Som personer fra bunden af samfundet har de alle et liv, der både mentalt og rent fysisk er fuld af lort, og så er der lige paven, der kører på Peterspladsen i Ernas farvefjernsyn. Ham har de også alle en mening om.
Marie, Stine Schrøder Jensen, har speciale i at rense stoppede toiletter med de bare næver. At bruge gummihandsker er snyd. Erna, Kirsten Olesen, har en fordrukken søn, der ikke giver hende børnebørn. Det er hun rimelig ærgerlig over. Grete, Karen-Lise Mynster, har en datter, der er emigreret til Australien for otte år siden og som kun har haft tid til at skrive ét postkort i den tid. Det synes hun ikke er i orden. Til gengæld har hun en kærlig hund, Lydia, som er hendes et og alt.
De tre omtaler sig selv i tredje person, og de kommunikerer ikke direkte med hinanden. Når den ene fortæller noget om sig selv, fortsætter den næste i et parallelspor med en historie om egne meritter
De har smidt forfængeligheden over bord de tre skuespillere. Karen-Lise Mynster har støttebandager om læggene, albuerne lyserøde af dårlige rengøringsmidler, en hæslig paryk, kittel med indbygget kæmpedelle og en alt for skingrende make-up. Kirsten Olesen er iført en pelshat, hun har klunset til at pynte på sin rengøringskittel. Makeup er ikke noget, hendes karakter bruger hverken tid eller penge på. Stine Schrøder Jensen har en stram hestehale og ser på alle måder kikset ud.
De er alle tre herlige. Karen-Lise Mynster er grov og vulgær i beskrivelsen af sine erobringer – så meget, at Kirsten Olesen krummer sig sammen i pinlighed over grovhederne og hiver pelshatten ned over ørerne. Stine Schrøder Jensen stikker til de to damer, når hun ikke fortæller om egne fortræffeligheder udi toiletrensning. Uden at røbe for meget, går det ikke hendes karakter godt.
Om stykket er en grotesk komedie eller absurd tragedie, må tilskuerne selv vurdere. Stykket er det første af fire ”fækaliedramaer” skrevet i 1990 i en ordentlig brandert af Werner Schwab (1958-1994), og han trækker på egne erfaringer fra en barndom i Graz i Østrig med en enlig mor, der var rengøringskone. Schwab pakker ikke noget ind. Her bliver en lort kaldt for en lort – igen og igen!!
De tre præsidentinder Mynster, Olesen og Schrøder har oplagt haft en fest med at portrættere deres mildt sagt mærkværdige karakterer, og reaktionerne hos publikum udeblev da heller ikke. Der blev både grinet højt og fnist, når løjerne blev trukket til det yderste i denne historie, hvor personerne bevidst har et forløjet forhold til egen tilværelse.
Præsidentinderne i Skuespilhuset
Forfatter: Werner Schwab
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og kostumer: Jonas Fly
Lysdesign: Clement Irbil
Oversættelse: Brigitte Kolerus
Medvirkende: Kirsten Olesen, Karen Lise Mynster og Stine Schrøder Jensen
Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause
Spilleperiode fra 14. september til 13. oktober
