Endnu en gang har Det Kongelige Teater indfundet sig i Ulvedalene i Dyrehaven i Klampenborg. Meget af scenografien er derfor givet på forhånd, når publikum fra den store amfiteaterkonstruktion har udsigt til scenen foran en stor bakke og med havens gigantiske træer på alle sider.
I år har teatret bedt Kim Fupz Aakeson om at dramatisere myten om Ragnarok, og det gør persongalleriet dejlig bekendt. I Valhal er det meste en ordentlig omgang rod. Odin (en guldmaskeret Troels Lyby) er mildt sagt fordrukken. Det er hans løsning på det meste. Thor er med sin hammer Mjølner bomstærk, men hjernemæssigt har han ikke mange brikker at rykke med. Frigg er til gengæld både ædru og klog, men overordentlig beskyttende over for sin yndlingssøn – den milde, smukke og gode Balder, mens hun er pænt ligeglad med sin blinde søn Høder. Hun har derfor sine forbehold overfor den kvindelige meget ædle kriger Liv (meget sigende og symbolsk navn), der efter sin død på slagmarken stifter bekendtskab med guderne i Valhal. Det er svigermor for fuld udblæsning, for selvfølgelig brænder Balder og Liv varme på hinanden. Det er Fupz-Aakesons påfund at sætte et menneske ind i historien. Hun har det udefrakommende blik og kan se, at den er helt gal hos guderne. Det er også Liv, der gennem historien får knirket historiens relevante morale ud – en morale, der kan overføres til Verden 2023 og ikke kun i mytologiens univers. Mere skal ikke afsløres.
Det er en gribende historie med mange komplekse personligheder være sig mennesker, jætter eller guder. I forestillingen medvirker skuespillere, ny-cirkus-artister og Ragnarok-bandet med Myrkur i spidsen. Hun har også komponeret forestillingens musik med Fupz-Aakesons sangtekster.
De to modpoler er selvfølgelig den åh så gode, men også jævnt kedelige Balder og Loke, som er i den helt anden ende af spektret. Han er ond på den ret underholdende måde, og bare rolig han får sin straf efter at have nægtet at græde for Balder. Den fæle Loke spilles både af skuespiller Joen Højerslev og cirkusartist Fridamy Roth. Det er sjovt, fordi publikum i et stykke tid er i tvivl om, hvorvidt det er en eller to personer. Artisterne taler ikke selv, men er udstyret med stemmer indspillet af skuespillere. Det er en anelse forvirrende, fordi det er svært at orientere sig i, hvor stemmerne kommer fra.
Artisterne er imponerende dygtige og sikre, hvad end de som Odins ravne Hugin og Munin befinder sig i en trapez højt hævet over guderne, går på høje stylter eller roterer i et stort såkaldt cyrwheel. Det er et interessant og flot greb at inkorporere artister. Det giver flere af karaktererne en kropslig tilstedeværelse, der egner sig godt til den store scene.
Jætterne er fremstillet af en række personer iført grå flamingoagtigt udseende figurer, der til sammen kommer til at udgøre de megastore jætter.
I år har man fravalgt levende heste, (som ellers altid er et fantastisk skue). Den ottebenede hest Sleipner fremstilles af fire artister, der hver især forestiller hesteben. Ovenover rider mennesket Liv – en velspillende og meget fysisk Fanny Louise Bernth. Det hele foregår i den store runde metalportal, der er centrum for Gjermund Andresens effektive scenografi. Scenen er dækket af hele 10.000 liter vand, og det er smukt at se. Kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen har udstyret de optrædende med våddragter under kostumerne, men man gyser ved tanken om den kulde, der kan indfinde sig som aftenen skrider frem, men det er ikke publikums problem, og kostumerne skifter ikke nævneværdigt farve eller klasker sammen, når de bliver våde.
Lyset er næsten bogstaveligt et syn for guder, når træerne bliver oplyst rødt eller lilla, og når torden og lynild indhyller scenen.
Det Kongelige Teater har skabt en flot totalteaterforestilling med naturen som bagtæppe. Den henvender sig efter det fra teatret oplyste til familiepublikummet. Sine steder er forestillingen uhyggelig, men omkringsiddende mindre børn så ud til at tage gyset i stiv arm, så Aakeson har ramt rigtigt med sin tekst.
Der er et flot program med mange interessante og oplysende artikler – så invester i det. Endelig fungerer logistikken omkring forestillingen upåklageligt. Publikum kommer hurtigt på plads, og tilskuerrækkerne tømmes på ingen tid. I det tilknyttede barområde kan man spise medbragt mad eller tilkøbe en picnickurv.
Ragnarok, Det Kongelige Teater, Ulvedalene i Dyrehaven i Klampenborg
Dramatiker: Kim Fupz Aakeson
Iscenesættelse: Heinrich Christensen
Scenografi: Gjermund Andresen
Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyddesign: Jonas Vest
Koreografi: Sofie Akerø
Cirkuskoreografi: Sunniva Byvard
Komponist: Myrkur
Assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen
Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Malin Brolin-Tani, Joen Højerslev, Troels Lyby, Jacob Moth-Poulsen, Stanley Bakar, Meike Bahnsen, Lalla LA Cour, Eivind Øverland, Michiel Tange van Leeuwen, Joel Degerfeldt, Fridamy Roth, Ben Collis, Elisabeth Künkele, Simon Wiborn, Ronja Breuk, Klara Sköldulf Philipp, Albert Iversen, Sine Krag, Sofia Kistol, Anna Lawaetz, Meike Bahnsen
Stemmer til diverse artister: Charlotte-Amalie Kehlet, Ludmilla Faber Striim, Magnus Christensen, Morten Bo Koch
Ragnarok-bandet: Myrkur, Kristian Uhre, Maja Shining, Mikkel Haastrup
Varighed. 2 timer og 30 minutter inkl. pause.
Spilleperiode: 19. maj til 1. juli 2023.
