HamletScenen har denne sommer valgt at sætte Shakespeares tragedie Richard den 3. op på scenen uden for voldgraven på Kronborg.
Det er ikke for meget at karakterisere Richard den 3. som en superskurk. Han vil magten, koste hvad det vil. Det betyder, at han må få myrdet sin mellemste storebror Clarence med den følge at hans ældste storebror Kong Edwards sygdom forværres, og han dør. Der resterer så to møgunger af nogle nevøer – kongens sønner. De bliver udnævnt til horeunger og bliver myrdet (også) på Richards initiativ, mens de sidder i Tower. Dertil kommer, at Richard har slået Lady Annes mand og far ihjel og derefter har giftet sig med hende. Da magten er indenfor rækkevidde har Richard ikke brug for Lady Anne mere, og så slår han hende ihjel, så han kan gifte sig med Dronning Elizabeths datter, som måske, måske ikke er hans niece?
Ikke noget under at hans mor, Hertuginden af York, er så træt af sin søn, at hun forbander ham.
Richard er pukkelrygget, halt og har en vissen arm. Han er ifølge sig selv så afskyelig, at hundene bjæffer af ham. Det er langt hen ad vejen Richards undskyldning for at opføre sig grænseoverskridende forfærdeligt. Når det passer i hans kram, hiver han den visne arm eller det halte ben frem.
Catia Hauberg Engel har skabt den på en gang lette og brutale metallabyrintscenografi. Labyrintgitrene skubbes frem og tilbage og indgår meget aktivt og symbolsk i handlingen. Det fungerer flot, og da der ikke er noget bagtæppe, er der direkte kig til hele Kronborg. Meget effektfulde er scenens metalriste, hvor de ofte forekommende lig bliver væltet ned i.
Shakespeares historie om Richard den 3., der regerede i England fra 1452 til 1485, er på en gang en dramatisering af et hændelsesforløb om en pukkelrygget konge, der for at sige det pænt ikke havde helt rent mel i posen, og som blev slået ihjel af sine modstandere i slaget ved Bosworth Field. Det er samtidig en skildring af en arketypisk ond person, der besmykker sine motiver ved at henvise til sine handicaps. Til gengæld står han ved sine beslutninger, da han afviser samvittigheden og kalder den en kujon – det er konsekvent, må man sige.
Skuespillercastet består af både danske og engelske skuespillere, og alle mestrer Shakespeares vanskelige sprog perfekt, og som gruppe forekommer de både samspillede og homogene.
Danske Casper Crump er Richard den 3. Han giver sin karakter mange facetter lige fra at ligge krampende på gulvet, når hans halte bentøj driller ham til farlig og sexet forfører. Han er psykopatisk, manipulerende despot samtidig med, at han er sjov, selv om man ikke skulle tro, der var meget at grine af. Det er et modigt valg at caste Casper Crump, der på ingen måde er pukkelrygget eller halt, men derimod en høj flot mand, de fleste kvinder nok kigger langt efter.
Instruktør Lars Romann Engel har skabt en flot forestilling i de bedst tænkelige omgivelser til Shakespeares gamle tragedie. Han sætter fokus på personer med fysiske handicaps, og Dronning Elizabeth spilles af Jean St Clair, som er døv.
Heldigvis viste vejret sig bortset fra nogle dramatisk ildevarslende sorte skyer bag slottet fra sin bedste side på premiereaftenen, og så kan rammerne om en Shakespeareforestilling ikke findes bedre.
Richard den 3. på Kronborg
Forfatter: William Shakespeare
Instruktør: Lars
Romann Engel
Scenograf: Catia
Hauberg Engel
Musik: Mike
Sheridan
Dramaturg: Nila
Parly
Medvirkende:
Casper Crump, Mads Knarreborg, Tony Bell, Keith Dunphy, Gerard McDermott, Jakob
Femerling Andersen, Rikke Lylloff, Anne-Lise Gabold, Jean St Clair, Oscar
Gries-Bourgouin, Benamy Shore-Heltoft
Spilleperiode: 1. til 23. august 2019
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Forestillingen opføres på engelsk med danske overtekster
Producent: HamletScenen
