– ”Satan vælte mig!” god underholdning.

Gennem vind og over hav sejler Røde Orm med sine mænd for at finde lykken. Med sig bringer de Jakobsklokken og en trællemunk, som de har røvet i Vesterled – England.

I Jelling er Kong Harald blevet kristen, så der tager de hen for at slå sig til hans mænd – og måske findes lykken der.
Ved ankomsten til Jelling forelsker Røde Orm sig i Haralds datter Ylva, hvilket skal vise sig at blive skæbnesvangert, for både Røde Orm og hans mænd. For i kampen om magt, berømmelse, rigdom og ære, bliver Røde Orm og Ylvas kærlighed udfordret af begærlige mænds grusomme gerninger.

Forventningerne var store til det Det Kongelige Teaters nyfortolkede udgave af den litterære klassiske røverhistorie af forfatteren Frans G. Bengtson opført ved Moesgaard museum. Og i det tegneserieinspirerede, eventyrlige og folkelige univers fuld af grovkornet røvballehumor, med de kraftigt optegnede og farverige karakterer, blev forventningerne til en god aften. Her var elementer som henledte tankerne til bl.a. Odysseus, Hamlet og ikke mindst en underholdende portion Holbergsk komedie.

I sammenspillet mellem tagkonstruktionen på det nye Moesgaard Museum og de omkring værende omgivelser, smeltede den enkle scene, der havde form som et gigantisk væltet vingeskib, ind i hinanden på en naturlig måde. Samtidig var statisterne velkoreograferede, og indgik som en organisk del af scenografien med overraskende simple virkemidler.

Aftenen var brolagt med fede one-liners og solide skuespilpræstationer på samtlige hylder. Især Lars Lohmann i rollen som den kraftigt, stor-bandende Harald Blåtand der gentagende understregede sin groteske figur med ordene: ”Satan vælte mig!”.

Overraskende barok, og hylende morsom var den lille, engelske mini-konge, der i et orgie af disco-folkemusik, sølvglimmer, dansebjørn og kæmpe malkepatter hoppede forkælet og vinkende rundt i nærmest Pythonsk stil og hylede af spænding, mens vold og død foregik ved siden af.

Med Røde Orm, var der gjort en ære ud af folkelig underholdning og det var en sand fornøjelse! Dog skal man dog være opmærksom på, at det kan være koldt på publikumslægterne, når tusmørket falder på. Så husk en hue og et varmt tæppe.

Iscenesættelse: Frede Guldbrandsen

Medvirkende: Andreas jebro, joen højerslev, Martin Hestbæk, Allan Helge Jensen, michael Brostrup, Jens Andersen, Stig Reggelsen Skjold, rasmus Botoft, Lars Lohmann, Lise Koefoed, Lars Simonsen, steffen Eriksen, Søren Poppel, Thomas Jacob Clausen, Christine Gjerulff, Christina Marie Skodborg og Linette Stamp Christensen.