Rytteriets Tivoli-show er en genforening med publikum, der fejrer gensynet med kærlighed og klappefest.
En jomfrurejse ind i Rytteriets univers anno 2018 er som at dukke op til gymnasieklassens genforeningsfest efter 20 år for at opdage, at alle de andre har holdt kontakten og festet hvert år. Outsider-rollen er ikke uudholdelig, tåkrummende pinlig eller svært akavet, man føler sig bare udenfor. Udenforstående omkring cirklen af indforståethed, der tegnes mellem karakterer og tilskuere.
Efter 10 år har Rytteriets tragikomiske eksistenser stadig relevans – nogle mere end andre – men kærligheden fra publikum er ikke til at overhøre. Elsket er Fritz og Poul, Trines mor, Thomas Helmig og alle de andre i det vidtfavnende persongalleri, der portrætteres med genkendelig absurditet og provokation.
Som scenografien tydeligt kommunikerer med en hestekarrusel placeret midt på scenen, er Tivoli omdrejningspunktet for live-showets tekstindhold. I forlængelse deraf formår Martin Buch og Rasmus Botoft at inddrage adskillige samfundsaktuelle emner i materialet, der i høj grad fungerer – selv med mindre underholdende passager. Skuespillet er til gengæld eminent hele vejen igennem. Særligt solo-sketchene med Bodil Jørgensen beriger Rytteriets ånd og tilfører mandeduoen en dynamisk dimension af komisk kvindelighed.
Husorkestrets otte musikindslag er intet mindre end magiske. Bjørn Fjæstads nærværende stemme skaber en parallelvirkelighed til det satiriske univers og giver plads til stilhed og refleksion – og en pause til publikums lattermuskler.
Som genforeningsshow skuffer Rytteriet absolut ikke, men der er plads til modigere skridt og en reevaluering af gamle greb, livløse figurer og søgt humor.
“Rytteriet – live i Tivoli” spiller i Glassalen frem til 21. april 2018.
Tekster: Rasmus Botoft, Martin Buch
Instruktion: Katrine Engberg, Rasmus Botoft, Martin Buch
Medvirkende: Rasmus Botoft, Martin Buch, Bodil Jørgensen, Bjørn Fjæstad
Orkester: Bjørn Fjæstad, Mads Andersen, Asger Baden, Henrik Balling
Scenografi: Edward Lloyd Pierce
