Teaterdirektør Kasper Wilton var tydeligt bevæget, da han endelig kunne byde velkommen til premieren på ´Sommer i Tyrol´ på Folketeatret. Starttidspunktet skulle have været for længe siden. Så meget desto mere glædeligt var det, at man endelig kunne spille.
Anmelderen må krybe til korset og indrømme, at hun ikke har set filmen fra 1964 af Erik Balling baseret på Ralph Benatzkys og Erik Charells operette ´Im weissen Rössl´ fra 1930. Tavlen er derfor helt ren, og der kan ikke sammenlignes med den gamle film og gårsdagens premiere på Folketeatret. Dog er sangene fra filmen så kendte, at man ikke går gennem en dansk tilværelse uden at kunne synge med på, at man ikke kan gøre for, at man har charme og ja, ja nu kommer jeg.
Løjerne foregår på et bjerghotel i Alperne, hvor den smukke, men skrappe Josepha er hoteldirektør. Det er smukke Meike Bahnsen, der indtager scenen i en fin blomstret buksedragt og gule gummisko. Man forstår bestemt godt den gode overkelner Leopold, der er helt skeløjet af forelskelse i sin chef.
Pelle Emil Hebsgaard havde overtaget rollen som overkelneren Leopold fra Jesper Groth, der har kvalificeret sig til det europæiske Melodi Grand Prix. Det er ikke noget dårligt bytte. Hebsgaard gør det imponerende godt. Han synger godt og har en imponerende timing, og et potpourri af nyere danske kærlighedssange sunget af ham foran tæppet er helt i top.
Scenografien af Sisse Gerd Jørgensen er enkel med en gigantisk foldeskærm af træ med fire døre, der er velegnede til at styrte ud og ind af, så forvirringen bliver komplet, og der styrtes en hel del. Historien er spinkel og handler om kærlighedens krinkelkroge. Der skal forviklinger til, men så ender det hele godt til sidst, og nærmest alle er glade, som det skal være i et lystspil.
Troels Malling er herlig som Sigismund i storternet grønt og rødt jakkesæt med vest, og hans fortolkning af ´Man kan ikke gøre for, at man har charme` er forunderlig. Han har selvironi i den stripscene, hvor han ender i et interessant stykke underbeklædning af egen opfindelse. Den minder meget om den, den koleriske Julius Müller mener at have opfundet. Clara Ellegaard er sød som den læspende Clara, der falder pladask for Sigismund. De to har en scene sammen i sauna, hvor der bliver taget det ene håndklæde efter det andet fra dem. Det er sjovt og må have krævet mange prøver, før det nummer sad i skabet.
Der er fart over feltet fra alle deltagende, og komikken er i top hos alle. Især Marie Mondrup er skøn som den lade tjenestepige, der uafladeligt læser romantiske lægeromaner. Der kommer dog fut i fejemøget, når hun kaster sig ud i en liderlig dans til moderne disco-rytmer.
Nikolaj Heyman har arrangeret musikken og er kapelmester for de fire musikere, der meget muntert er iført dyremasker i et af numrene, så vi ved vi befinder os i alperne.
Det er lystspil på første klasse, som Rolf Heim har iscenesat med afsæt i den gamle historie og med oplagt inspiration fra John Cleese, ligesom der er hip til den aktuelle me too debat. Publikum anno 2021 bliver godt underholdt af den gamle operettekomedie.
Der spilles kun til den 22. maj, så det er om at komme ud af starthullerne, hvis man vil med op i Alperne.
Sommer i Tyrol på Folketeatret
Instruktion og bearbejdning for Folketeatret, efter oprindelig bearbejdning i samarbejde med Jens Chr. Led: Rolf Heim
Oversættelse: Sisse Gerd Jørgensen
Koreografi: Peter Friis
Musik: Ralph Benatzky
Libretto: Erik Charell
Musikalsk ledelse og arrangement: Nikolaj Heyman og Niels Søren Hansen
Kapelmester: Nikolaj Heyman
Musikere: Nikolaj Heyman, Tom Bilde, Henrik Silver
Medvirkende: Pelle Emil Hebsgaard, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Marie Mondrup, Troels Malling, Clara Ellegaard, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass, Katrine Schmidt Nørgaard.
Spilleperiode: 11. til 22. maj 2021
Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. Pause.
